Tidlig mandag morgen giver et trafikuheld problemer på Køge Bugt Motorvejen.

Der er opstået flere kilometer kø.

Motorvejen var delvist spærret i nordgående retning efter et uheld mellem Karlslunde og frakørsel 29, Greve S.

Der er nu ryddet op efter uheldet, men trafikken glider bestemt ikke normalt endnu.

»Der har samlet sig flere kilometer kø, og der kommer til at gå tid før køen er afviklet, nu hvor morgenmyldretiden er startet,« skriver DR P4 Trafik København & Sjælland på det sociale medie X.

Vejdirektoratet melder om mellem ti og 30 minutters forlænget rejsetid.

»Normal rejsetid forventes efter myldretiden,« skriver Vejdirektoratet.

B.T. følger trafiksituationen hele morgenen.