Den 16 måneder gamle Jackson Taylor fra Australien fik hovedet adskilt fra rygsøjlen i en fatal bilulykke 15. september sidste år. Efter en seks timer lang operation, lykkedes det at redde den lille australske dreng.

Det var Jackson Taylors mor, Rylea Jackson, som kørte bilen, der kolliderede frontalt med en modkørende bil med tre unge mænd i News South Wales i Australien.

Rylea er lykkelig over, at kirurgerne kunne redde hendes lille søn.

»Det er et mirakel. Da jeg hev ham ud af bilen, vidste jeg, at hans hals var brækket,« fortæller moderen ifølge Daily Star.

Eksperter kalder Jackson Taylors skade for 'indre halshugning', da hovedet blev adskilt fra ryggen. Kirurgen Geoff Askin, som reddede den lille drengs liv, fortæller, at det er den værste kvæstelse, han har set til dato.

»Mange børn vil ikke overleve en sådan skade, og hvis de gør det, vil de ikke komme til at bevæge sig eller trække vejret uden hjælp igen,« siger han.

Om otte uger skal den 16 måneder gamle dreng have fjernet nakkestøtten, og det ventes, at han kommer til at leve et normalt liv igen.

Rylea Taylor har efter ulykken startet en underskriftindsamling for at opfordre til strengere straffe for færdselsovertrædelser. Hun mener, at det er de tre unge mænd, som bærer ansvaret for ulykken.

»Du tror aldrig, det kommer til at ske for dig. Du forestiller dig aldrig, at nogens dumheder kan ændre dit liv for altid - men det kan det,« fortæller Rylea Taylor på indsamlingssiden.

Jackson Taylors ni-årige storesøster Shanye Taylor røg også på operationsbordet efter ulykken, men hun reddede også livet.