Den igangværende klatringsæson kan meget vel vise sig at blive en af de værste nogensinde på verdens højeste bjerg.

Foreløbig har 11 bjergbestigere mistet livet på Mount Everest siden nytår.

I sidste uge herskede der stor set kaos på vejen mod toppen. Det anslås, at over 500 mennesker nåede til tops i den uge. De udnyttede det gode vejr.

Ifølge The Himalayan Times har fire nepalesere og seks udenlandske klatrere mistet livet.

Den dobbeltamputerede bjergbestiger Hari Budha Magar på 43 år reagerer, da han kommer tilbage til Kathmandu i Nepal den 23. maj 2023. Han mistede begge sin ben i Afghanistan som britisk gurkhasoldat.
Den dobbeltamputerede bjergbestiger Hari Budha Magar på 43 år reagerer, da han kommer tilbage til Kathmandu i Nepal den 23. maj 2023. Han mistede begge sin ben i Afghanistan som britisk gurkhasoldat. Foto: NARENDRA SHRESTHA
Vis mere

Der er desuden seks andre bjergbestigere, der savnes på bjerget. Så dødstallet kan meget vel stige i de kommende dage.

Det årlige antal døde på Mount Everest set fra 1922 og indtil 2022 er omkring fem bjergbestigere. Dermed er antallet af døde allerede over det dobbelte. Det skriver Outside Magazine.

Den dødeligste sæson på Everest var i 2014, hvor 16 bjergbestigere mistede livet. Den næstdødeligste var i 1996, hvor 15 klatrere døde.

Blandt de døde i år er den 40-årige australier Jason Bernard Kennison. Han døde undervejs ned ad bjerget i søndags.

Jason Bernard Kennison kom aldrig ned fra Mount Everest i live.
Jason Bernard Kennison kom aldrig ned fra Mount Everest i live. Foto: Facebook
Vis mere

Kennison var ude for et frygteligt biluheld i 2006. Han besteg Everest for at rejse penge til en fond, der hjælper trafikofre.

»Vi er så stolte af hans præstationer, og vi får megen trøst i at vide, at han klarede det til toppen. Det højeste sted på denne jorden,« skrev hans familie i en udtalelse.

De 11 døde er flere, end der døde sidste år. Da var der kun tre dødsfald.

Kun otte år er der død ti eller flere på Mount Everest. I 1982 (11), 1988 (10), 1996 (15), 2012 (10), 2014 (16), 2015 (13), og i 2019 (11).

Teltene med bjergbestigere står tæt i basecampen på Mount Everest. Tre nepalesiske klatrere mistede livet 12. april 2023.
Teltene med bjergbestigere står tæt i basecampen på Mount Everest. Tre nepalesiske klatrere mistede livet 12. april 2023. Foto: ANG TASHI SHERPA
Vis mere

Sæsonen kan være slut mod slutningen af denne uge. Der kommer vindstød med over 45 kilometer i timen.