En stribe eksplosioner har rystet byen Kaohsiung i Taiwan og mindst 15 meldes dræbt i eksplosionerne, skriver en række udenlandske medier.

»Mindst 212 personer, som blev såret, er blevet hasteindbragt til hospitaler til behandling,« oplyser brandvæsenet ifølge bbc.com.

Eksplosionerne menes at være opstået som følge af en gaslækage i kloaksystemet, og billeder fra byen viser omfattende ødelæggelser af veje, biler og bygninger. Blandt andet er der på de sociale medier blevet delt adskillige billeder, hvor røgskyer fra brande strækker sig mod himlen, og hvor asfalten på lange vejstrækninger er brudt op.

Ifølge bbc.com er fem af de dræbte brandfolk.

BNB