Det er stadig en af naturens store gåder, hvorfor flokke af havpattedyr svømmer på land
En flok på 156 delfiner strandede op til weekenden mellem de to japanske byer, Hokata og Kashima. Strandingen skabte panik i Japan, hvor de lokale frygtede, at en tsunami var på vej.
Før tsunamien i 2011, der kostede 19.000 mennesker livet, strandede 50 delfiner på en lignende måde. Teorien er, at de store havpattedyr mærker rystelserne i undergrunden, der spolerer dyrenes naturlige ‘gps’.
»Der er ikke noget videnskabeligt bag, det er mere en slags dommedagsprofeti, der har bredt sig,« forklarer havbiolog Rune Kristiansen fra Kattegatcentret i Grenå.
De 156 strandede delfiner i Japan udløste en større redningsaktion, hvor man forsøgte at få de strandede dyr tilbage i vandet. Det lykkedes i enkelte tilfælde, men de fleste medlemmer af flokken af electra-delfiner måtte lade livet på landjorden. Japanske eksperter undersøger nu de strandede delfiner for at blive klogere på, hvorfor de svømmede mod land.
»Det er en af naturens store gåder. Faktisk ved man ikke rigtig, hvorfor de massestrander på den måde. Det sker for alle, lige fra de kæmpestore kaskelotter og til små delfiner som i dette tilfælde,« siger Rune Kristiansen, der forklarer, at eksperterne forsker i flere forskellige teorier.
»Det kan være en sygdom, der påvirker sanserne, som f.eks parasitter. Det kan også være forurening, der udløser det. Reelt ved man det ikke. Derfor er det spændende, hvad de japanske eksperter finder frem til her.«
Han forklarer, at teorien om delfiner som katastrofevarslere nok hænger samme med, at havpattedyrene bruger ekkolod og jordens magnetfelt til at orientere sig. På den måde mener man, at de er i stand til at mærke undersøiske jordskælv, der senere viser sig som ødelæggende tsunamibølger på overfladen.
Det ender sjældent lykkeligt, når mennesker forsøger at redde de strandede havdyr.
»Tit ser man, at de svømmer tilbage mod stranden igen. Det kan være meget demotiverende for de hundreder af mennesker, der prøver at redde dem. Om det er fordi dyrene tror, at de skal den vej, eller de vil tilbage til flokken, der ligger oppe på stranden, det ved man faktisk ikke,« lyder det fra Katetgatcentrets havbiolog.
Rune Kristiansen forklarer, at den danske ‘delfin-sæson’ nærmer sig. I de hjemlige farvande boltrer den såkaldt ‘almindelige delfin’ sig. Arten ligner den velkendt filmstjerne Flipper, bare lidt mindre og ikke helt grå. Om sommeren ser man flere tilfælde, hvor lystsejlere får følge af en mindre flok af de danske delfiner. Delfinerne er trækdyr, en form for nomader, der i den kolde vinterperiode trækker længere sydpå.
