SPANIEN: Forskere har fundet 400.000 år gamle DNA-rester fra vores forhistoriske forfædre, skriver New York Times.

Men i stedet for at kaste lys over den menneskelige evolution fører de nye fund i stedet nye mysterier med sig.

I tidsskriftet Nature siger forskere, at de har fundet menneske-DNA fra et 400.000 år gammelt fossil, hvilket sprænger den tidligere rekord på 100.000 år.

Mange forskere mente, at de fossile rester, der blev fundet i Spanien, var en forløber for neandertalere. Men i stedet ser det ud til, at DNAet mere ligner rester fra en gådefuld slægt af mennesker kendt som Denisovans, skriver New York Times. Indtil nu var Denisovans kun kendt fra DNA hentet fra 80.000 år gamle rester i Sibirien – knap 6.500 kilometer fra fundet i Spanien.

Det er muligt, at der eksempelvis er mange uddøde befolkningsgrupper, som forskerne endnu ikke har fundet.

»Lige nu har vi dybest set fundet frem til et stort spørgsmålstegn,« siger en af forskerne bag undersøgelsen.

BNB