Et ægtepar var ude at sejle i deres yacht, da en hval pludselig havnede i båden.

Ralph Mothes, 59, og hans kone Paloma Werner, 50, sejlede rundt uden for Sydafrikas kyst ved Cape Town, da de opdagede hvalen. Den var 100 meter fra båden, og den kom bare nærmere og nærmere og nærmere.

Til ægteparrets store skræk forsvandt den ikke under båden, men slyngede i stedet sin tonstunge krop ind over bådens ræling.

En blandet oplevelse for ægteparret.

- Det var helt fantastisk, men også meget skummelt. Hvalen var lige så stor som en båd. Jeg troede den ville forsvinde under båden, men i stedet hoppede den op af vandet, forklarer en Paloma Werner til Daily Telegraph.

Den ti meter lange sydlige rethval har efterladt sine tydelige spor. Masten er knækket og det var spæk overalt i båden efter hvalens besøg.

- Vi var heldige at vi overlevede, siger hun.

Heldigvis var båden udstyret med en motor, og parret kom sikkert i land. Nu priser de sig lykkelige over at båden var lavet af stål og ikke glasfiber. 

- Så ville vi ikke have været her i dag. For dyret var enorm, siger Werner.