Siden den russiske oppositionspolitiker Alexei Navalnyjs død har det stået klart, at de russiske myndigheder vil gå langt for, at Navalny ikke bliver hyldet som en martyr. 

Først tog det flere dage for familien at få de jordiske rester udleveret

Sideløbende fortalte Navalnyjs mor, at de blev presset til at holde både tid og sted for begravelsen hemmeligt.

Siden har Navalnyjs stab forsøgt at få stablet en stor afskedsceremoni på benene.

Projektet er dog løbet ind i flere praktiske udfordringer, skriver Navalnyjs talskvinde, Kira Yarmysh, på X. 

For ingen af de lokaler, spillesteder eller haller, som de har kontaktet, vil - eller tør - beværte afskedsceremonien.  

'Nogle af dem siger, at de er fuldt booket. Nogle afviser, når vi oplyser navnet Navalnyj, et enkelt sted sagde, at bedemænd ikke måtte samarbejde med os,' skriver Kira Yarmysh, og tilføjer, at de efter et døgns søgen, ikke har fundet en lokation. 

Tidligere har oppositionspolitikeres begravelser skabt vilde scener i Rusland. Det kan du læse mere om her