Europa oplever i disse dage en massiv strøm af flygtninge, og det har fået tre unge tyskere fra Berlin, til at starte et projekt, der tilbyder tag over hovedet til de mange mennesker på flugt. Det skriver engelske The Telegraph.

Hjemmesiden refugees-welcome.net fungerer som en slags ’Airbnb’ for flygtninge. Tyske borgere kan tilmelde sig onlinetjenesten, hvis de har et ledigt værelse, som de ønsker at udleje. Herefter bliver man sat i kontakt med en flygtning, og man kan så vælge at tilbyde husly i forskellige perioder. Den kortest mulige er tre måneder. Indtil videre, har op mod 800 tyskere meldt sig til på hjemmesiden.

Læs også:

Læs også:

»Vi er føler ikke, at flygtninge bør blive stigmatiseret og ekskluderet, ved at blive proppet sammen i store fælles indkvarteringer. I stedet bør vi byde dem ordentligt velkommen,« skriver folkene bag projektet på deres hjemmeside.

Indtil videre er det lykkes at finde et hjem til 134 flygtninge, fordelt på 18 større tyske byer, blandt andet i Berlin, Hamborg og München. Og succesen har også spredt sig til Østrig, hvor et identisk projekt har givet 52 flygtninge tag over hovedet.

Læs også:

»Folks vilje til at hjælpe har været overvældende. Vi får henvendelser fra flere forskellige lande i Europa, men også fra Australien og USA. Overalt har folk taget vores idé til sig, og er villige til at give flygtninge et hjem,« siger en talsmand fra ’Refugees Welcome’, ifølge The Telegraph.

Initiativtagerne bag projektet fortæller desuden, at de har fået tilbud om at udvide tjenesten til flere europæiske lande.