Hun er ung, men har allerede gjort sig bemærket på vej op i Washington. Nu er Laura Rosenberger Clintons udenrigspolitiske rådgiver.
PITTSBURGH: I udenrigspolitiske kredse i Washington D.C. er hun allerede en legende. Laura Rosenberger er kun 35 år, men har allerede sat sine markante udenrigspolitiske spor i mange funktioner både i det amerikanske udenrigsministerium og i det nationale sikkerhedsråd. I dag er hun Hillary Clintons rådgiver i udenrigspolitiske anliggender, og hvis den demokratiske præsidentkandidat bliver USAs næste præsident, er Laura Rosenberger selvskrevet til en toppost i hendes administration.
Udenrigsminister eller sikkerhedspolitisk rådgiver? Næppe. Dertil er hun dog for ung og konkurrencen internt for hård. Men et topjob får hun. For hun er skarp, intelligent og kender sin udenrigspolitik ud og ind. Og hun har indflydelse ikke blot hos Clinton, men også hos præsident Barack Obama.
Hun står op hver morgen klokken 06.00 i Washington D.C. og arbejder igennem i 18 timer. Hun forbereder alle Hillary Clintons udenrigspolitiske papirer, som hun modtager om morgenen i rå form af de researchere, der har siddet med opgaverne aftenen forinden eller om natten for den sags skyld. Og skitserne går så igennem Rosenberger, der sender dem videre til Hillary Clinton, så hun er briefet om, hvad der ligger af udenrigspolitiske problemstillinger, hun skal tage stilling til i løbet af dagen.
Laura Rosenberger har en bachelor fra Penn University i Pennsylvania og en master i internationale freds- og konfliktforhandlinger fra American University i Washington D.C.
Hendes CV er imponerende. Hvis ikke man vidste bedre, ville man tro, at der var pyntet på det. Men det er der ikke. Hun har faktisk været rundt om det meste i sin tid i det amerikanske udenrigsminister, i det nationale sikkerhedsråd og i Det Hvide Hus under præsident Barack Obama. Hun har beskæftiget sig med Balkan, Nordkorea, Mellemøsten, Kaukasus, Cambodia og dele af Europa. 35 år og fremadstormende.
Man ved meget lidt om hendes privatliv. Men det, der vides, er, at eftersom hun ifølge eget udsagn har dedikeret sit liv til Clintons kampagne, er der ikke meget tid til overs til de interesser, hun har – klatring, løb og at se sport på TV – især Pittsburghs fodboldhold, Steelers.
Clinton stiller krav til handelsaftale med EU
Berlingske møder Rosenberger i hendes hjemby, Pittsburgh, i staten Pennsylvania i et lille baglokale, hvor hun få minutter forinden har holdt en peptalk til en række engagerede demokrater, der ringer rundt til folk for at bede dem om at møde op på tirsdag og stemme på Clinton.
»Jeg har ti minutter,« siger hun, efter at hun på den sædvanlige overvældende amerikanske måde fortæller mig, at Danmark er et pragtfuldt land. Men i modsætning til så mange andre amerikanere ved hun, hvad hun taler om. Hun bytter ikke rundt på Stockholm og København. Hun kender Europa. Så derfor er der ingen grund til andet end at gå direkte til sagen.
»Vil Hillary Clinton genåbne forhandlingerne om handelsaftalen med Europa, hvis hun bliver præsident,« spørger jeg.
For Hillary Clinton har under valgkampen – af taktiske årsager – været mere end lunken ved handelsaftalerne, som hun ellers normalt støtter. I første omgang går hendes modstand på den frihandelsaftale, der er forhandlet færdig med en række lande omkring Stillehavet. Men den europæiske handelsaftale er den næste i rækken. Ingen tvivl om, at Clinton er presset af republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, der igen og igen har tordnet imod handelsaftalerne og sagt, at hvis han bliver præsident, så bliver de annulleret alle som en.
»Hillary Clinton ønsker tre ting gennemført, hvis hun skal støtte en handels-aftale – også den med EU. Aftalen skal skabe arbejdspladser i USA, den skal kunne give muligheder for, at amerikanerne får hævet deres lønninger, og den skal gavne den nationale sikkerhed. Ellers er det ikke en god handelsaftale for USA. Vi ved ikke, om denne her opfylder de krav, men der er ingen tvivl om, at det er de tre krav, Clinton har for at kunne støtte en sådan handelsaftale,« siger Laura Rosenberger.
Handelsaftalen med EU bliver næppe færdigforhandlet under præsident Barack Obama, men den er en af de første ting, den nye præsident skal tage stilling til. Og hvis det bliver Hillary Clinton, kan hun blive fanget i sin egen retorik, selv om mange iagttagere siger, at kravene sagtens kan opfyldes – også i de udkast, der lige nu ligger på bordet.
»USA har ikke gjort nok for at investere i arbejdspladser og i medarbejdere og i de amerikanske selskaber. Der skal flere investeringer til i uddannelse, i vores virksomheder, i innovation, i infrastruktur, før vi er sikre på, at vi kan deltage på et konkurrencedygtigt niveau med de lande, vi indgår en aftale med. Vi er nødt til at se på, hvad USA får ud af det, men alle aftaler skal kunne bestå de her prøver, før Clinton vil støtte en sådan aftale,« siger hun.
»Tag det roligt, fornuften vinder«
Laura Rosenberger er heller ikke i tvivl om, at når vi nærmer os præsidentvalget til november – og at hvis det endelige opgør skal stå mellem Clinton og Trump – så vil udenrigspolitikken komme til at spille en stor rolle. Og Clinton vil angribe Trump på flere områder.
»Verden er temmelig skræmmende i øjeblikket, og Hillary Clinton vil konfrontere Trump, når det drejer sig om NATO. USAs investeringer i NATO er noget af det vigtigste, man overhovedet kan forestille sig for USA. Alene tanken om at udfordre det samarbejde er skræmmende. Den alliance, der er opbygget, er ikke bare gavnlig for Europa, men også for USA. Vi får så meget ud af det transatlantiske samarbejde. Så når vi taler om de globale udfordringer, vi står over for – uanset om det er klimaforandringerne eller international sikkerhed eller international terror eller migrantkrisen – så kan USA ikke klare det alene. Vi har brug for at styrke vores alliancer og vores partnerskaber for at klare de mange fælles problemer,« siger Rosenberger.
»Det andet, Clinton vil konfrontere Trump med, er hans påstande om, at det kan være ligegyldigt hvor mange lande, der er i besiddelse af atomvåben. Det strider mod al fornuft. Vi lever i en tid, hvor det mere end nogensinde drejer sig om at få begrænset adgangen til atomvåben – ikke mindst for at forhindre terrorister i at få fat i dem. Så Clinton vil helt sikkert i valgkampen igen og igen argumentere for, at atomvåben skal begrænses, for verden er usikker nok i forvejen,« siger Rosenberger.
Har hun et godt råd til europæerne, som er opskræmte over den amerikanske valgkamp?
»Ja, tag det roligt, fornuften vinder,« siger hun.
Og man behøver ikke at være i tvivl om, hvem hun mener er fornuftens stemme i USA lige nu.
