UKRAINE: Tre prorussiske separatister er natten til torsdag blevet dræbt under et skyderi i den østlige havneby Mariupol, der ligger ved Det Azovske Hav. Det oplyser Ukraines fungerende indenrigsminister, Arsen Avakov, på Facebook.

»Ifølge de foreløbige oplysninger blev tre angribere dræbt, mens 13 blev såret og 63 anholdt,« skriver indenrigsministeren ifølge Reuters.

BNB/Reuters