NIGERIA: To bombeeksplosioner dræbte onsdag 82 mennesker i den nordnigerianske by Kaduna.

Den første bombe var rettet mod en lokal imam i bymidten, og eksplosionen dræbte 32 af hans følgere.

Den anden bombe var ifølge nyhedsbureauet Reuters rettet mod Nigerias tidligere præsident Muhammadu Buhari. Det oplyser hans søn Musa Buhari, der også beretter, at den tidligere præsident slap uskadt fra attentatforsøget. Bomben, der eksploderede på en markedsplads i byen, dræbte til gengæld 50 andre personer.

Det er endnu uvist, hvem der står bag angrebet, men den islamistiske terrorgruppe Boko Haram har i de seneste måneder udført adskillige blodige terrorangreb i det nordlige Nigeria.

BNB