Fem børn og en voksen er blevet dræbt i en minibusulykke nær den franske by Troyes, syd-øst for Paris.

Det skriver BBC.

De rejsende kørte i en minibus og kolliderede med en lastbil på en mindre vej. Seks personer er omkommet, heraf en voksen og fem børn. De øvrige involverede i ulykken blev hårdt såret, men deres tilstand menes ikke at være livstruende.

Ulykken skete ved omkring 15:00-tiden på en landevej i byen Courteranges i det nordøstlige Frankrig.

I mini-bussen sad syv børn og to fritidsmedarbejdere. De var på vej hjem fra en udflugt i skoven, da ulykken skete.

Børnene var i alderen mellem 11 og 14 år, og kom fra byen Nangis mellem Paris og Troyes.

Frankrigs indenrigsminister og trafikminister tog til ulykkesstedet, da de fik beskeden om ulykken.

Lokal folketingsmedlem Jean-Claude Mathis fortalte fransk tv, at minibussen og lastbilen kørte frontalt ind i hinanden, og at ​​minibussen blev fuldstændig ødelagt i ulykken.