Der går lige nu chokbølger gennem Storbritannien. En bare 12-årig britisk pige fødte i nat en baby sammen med sin kun 13-årige kæreste.

Dermed er de nu blevet Storbritanniens yngste forældrepar. Det skriver The Sun.

Pigen, der blot går i 7. klasse, har været sammen med sin 13-årige kæreste i et års tid, og de er ifølge The Sun meget forelsket og agter at beholde og opfostre barnet.

Derudover har den meget unge pige fra London nu også slået rekorden, som den yngste mor i Storbritannien, med fem måneder til den forrige rekordindehaver. Bedstemoren er desuden nu også blandt Storbritanniens yngste med en alder på 27 år.

- Begge bedsteforældrepar bakker utrolig meget op om den svære situation, på grund af forældrenes meget unge alder. Hele familien støtter dem, siger en kilde til The Sun.

Rekorden for verdens yngste mor ligger hos Lina Medina fra Ticrapo i Peru, der i 1939 fik sin søn Gerardo i en alder af bare fem år og syv måneder.