Politiske skandaler bliver sjældent glemt. I sit portræt af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton har en amerikanske kunstner indkorporeret en skjult reference til Lewinsky-skandalen.

Lewinsky-skandalen udsprang af et intimt forhold i 1995 mellem landets præsident Bill Clinton og en 22-årig praktikant i Det Hvide Hus, Monica Lewinsky.

I et interview med Philidelphia Daily News fortæller kunstneren bag maleriet, at han har tilført portrættet en mere eller mindre skjult reference til præsidentens utroskab.

»I virkeligheden er han sandsynligvis historiens mest berømte løgner nogensinde. Han og hans administration gjorde det meget godt, men jeg er aldrig helt kommet mig over denne Monica-ting. Derfor har jeg inkorporeret det i billedet,« fortæller Nelson Shanks.

Lewinsky-skandalen kommer til udtryk i venstre del af portrættet, hvor kunsteren har malet en skygge. Ifølge kunsteren kommer skyggen fra en kjole, som han havde hængt på en udstillingsdukke, da han malede portrættet.

Skyggen er derfor både en reference til en blå kjole, som Levinsky bar under sit forhold til Clinton, men skal også repræsentere den generelle skygge, som utroskabet lagde over præsidentens virke, fortæller Nelson Shank, der er kendt for sine portætmalerier af blandt andre prinsesse Diana og pave Johannes Paul II.

Nelson Shank hævder desuden, at Bill og Hilary Clinton hader portrættet, og at de kæmper for at få det fjernet fra Nationalgalleriet. Det afviser galleriet imidlertid.

Bill Clinton var USA's 42. præsident fra 1993 til 2001.