20-årige Emil Meinert Bøttcher og hans ven Anton Vestergaard arbejder på et børnehjem i Lubhu, 15 kilometer syd for hovedstaden Kathmandu. De oplevede på egen krop det voldsomme jordskælv, målt til 7,9 på richterskalaen, der ramte området lørdag morgen dansk tid.
»Vi lå i sengen og mærker pludselig voldsomme rystelser, og er helt ude af den,« fortæller Emil Bøttcher på en skrattende mobilforbindelse fra Nepal til bt.dk, og fortsætter:
»Det første vi tænkte var bare at hjælpe, hvor vi kunne. Det kom helt instinktivt. Længere nede af vejen er huse brast fuldstændig sammen og fire mennesker lå begravet under murbrokkerne. Med vores og de lokales hjælp kom de alle fri af murbrokkerne uden skader,« fortæller han.
Han fortæller også, hvor surrealistisk det var at være vidne til jordskælvet på så tæt hold.
»Jeg har set mennesker blive båret ud fra nedstyrtede murbrokker. Vi troede, de var døde. Stemningen er meget speciel og svær at forklare. Børn løber rundt i gaderne og smågriner, mens de voksne står og græder, fortæller Emil, og sætter ord på, hvad han selv føler:
»Vi er fuldstændig ude af den. Vi har aldrig prøvet noget lignende. Vi bliver meget påvirket af de lokale, og selve synet af en by i ruiner. Det hele er chokerende,« fortæller danskeren.
Han fortæller også, at jo længere man kommer ind mod centrum, jo værre ser det ud. Her er bygninger i flere etager jævnet med jorden.
»Den centrale del af Lubhu er nærmest helt ødelagt, men vi bor i yderkanten af byen, hvor bygningerne ikke ligger så tæt.«
Emil Meinert Bøttcher fortæller også, at man med jævne mellemrum kan mærke efterskælv.
Både Emil Meinert Bøttcher og Anton Vestergaard har været i kontakt med deres familier.
