Teori. Det begyndte med fumlegængeri og et vognebaneskift og endte med døde sorte mennesker. ’Betjente uden dømmekraft,’ siger kritikerne, men det handler i højere grad om den bevidste politik, som fik betjentene til at gøre det: ’Teorien om det knuste vindue’

Der er et mønster i det seneste års politidrab i USA, og det er ikke kun, at betjentene har været hvide og ofrene sorte – og at drabene har ført til raceuro og sat den politiske dagsorden.

For der er et andet mønster, som indtil nu har været overset. Det handler om de seneste 30 års dominerende idé inden for bekæmpelse af kriminalitet – den såkaldte broken window-teori, teorien om det knuste vindue.To forskere fremlagde i 1982 deres teori om, at store forbrydelser begyndte i det små, og hvis man slog ned på graffiti, småplat, betleri, rapseri og billetsnyderi, slog man i virkeligheden ned på, hvad der var massivt hærværk, røveri og drab in spe. Det er kort fortalt teorien om det knuste vindue. I 1985 blev en af forskerne ansat som konsulent hos politiet i New York, og resten er historie. Broken window blev manualen for politiet i New York og eksporteret til resten af USA, og ideen blev den formative idé for en hel generation af amerikanske politifolk.

Læs også:

Dermed vender vi tilbage til det seneste års politidrab og raceuro og den måde, som mange af sagerne begynder på.

Bilen stoppet for ikke at blinke
En betjent mistænkte Eric Garner i New York for at sælge ubanderolerede cigaretter og endte med at kvæle ham. En betjent i Ferguson passede Michael Brown op for at være fumlegænger og endte med at skyde ham. En betjent i Baltimore troede, at Freddie Gray havde en ulovlig kniv. Ifølge tiltalen endte han og hans kolleger med at dræbe ham.

I det seneste tilfælde – i Cincinnati – stoppede en betjent Samuel DuBose for at køre med kun én nummerplade og endte med at skyde ham. En anden aktuel sag rummer elementer af det samme. I forrige uge i Texas stoppede en betjent Sandra Bland for at skifte vognbane uden at blinke og endte med at fængsle hende. Bland begik tre dage senere selvmord i fængslet.

Læs også:

Teori med slagside
Alle de nævnte sager er helt efter broken window-bogen. De pågældende gjorde noget, som betjentene tolkede som forkert eller ulovligt, og betjenten greb ind, for som politichefen i New York har indprentet: ’Hvis vi reagerer på småting, kan vi forhindre mange af de store ting’.

Det ville for så vidt også være en udmærket manual, hvis mindst to forudsætninger var opfyldt. For det første, at broken window virkede, og for det andet, at broken window ikke skadede.

Men begge forudsætninger er i bedste fald tvivlsomme. Det var New Yorks dramatiske fald i kriminaliteten i 1990erne, som gjorde teorien til dogme, men – som det har vist sig – de fleste storbyer i USA oplevede et tilsvarende fald, uanset om de brugte broken window eller ej. Det er altså ikke teorien, som har ført til faldet, men noget andet og uvist.

Broken window viste sig også at give alvorlig slagside, for når politiet fik ordre om at slå ned på de mindste forsyndelser, gik det altid uforholdsmæssigt hårdt ud over de fattige, de sorte og latinoerne. Mellem 2001 og 2013 udskrev politiet i New York f.eks. bøder til 7,3 mio. personer. 81 pct. af dem var sorte eller latinoer. 850.000 af sagerne viste sig senere at være fupsager. Og det var ikke bare New York. En opgørelse i Ferguson i Missouri illustrerede også ideen bag broken window i praksis. De sorte udgjorde 85 pct. af alle bilister, som blev stoppet, de sorte fik 90 pct. af alle bøder, 93 pct. af alle anholdte var sorte, og 95 pct. af alle anholdelser for at være fumlegænger ramte også sorte, fremgår det af justitsministeriets Ferguson-rapport.

Læs også:

Hvorfor giver broken window sådan en etnisk og social slagside? Nogle eksperter betragter det som en konsekvens af et overvejende hvidt politi, andre som en dybt forankret amerikansk fordom, hvor ’sort’ bliver opfattet som ordbogsdefinitionen på ’kriminel’. En tredje skole siger, at slagsiden er selve meningen med broken window.

Teorien går tilbage til den konservative professor Edward Banfield, som postulerede, at kriminalitetsproblemet kun kunne løses, hvis man de facto gik efter unge, fattige og sorte mænd i storbyerne, som analytikeren Justin Peters skriver på det amerikanske nyhedssite Slate. Broken window var således implementeringen af ’lex Banfield’.

Men for ofrene er diskussionen forholdsvis meningsløs. De kan blot se og føle, at politiet ustandselig kommer efter dem – tilsyneladende er det deres job at komme efter dem.

Eric Garner gav udtryk for præcis den frustration sidste år. Han stod ved færgelejet i Staten Island, en bydel i New York. Her blev han passet op af en håndfuld betjente, og som han sagde til dem, ifølge lydoptagelsen:

»Hver eneste gang I ser mig, så chikanerer I mig, så passer I mig op … jeg står bare her og generer ingen. Jeg gør ikke nogen noget. Vil I ikke nok bare lade mig være i fred?«

Det ville betjentene ikke, og det endte med, at temperamenterne kogte over. Den overvægtige og astmatiske Garner og en betjent tumlede omkuld. Betjenten holdt ham i et kvælergreb. ’Jeg kan ikke få vejret,’ gispede Garner igen og igen. Til sidst kunne han ikke få vejret og døde. Det endte med et dødsfald, men det begyndte med mistanken om ubanderolerede cigaretter, akkurat som lignende sager begyndte med fumlegængeri, med et vognbaneskift, en manglende nummerplade og mistanken om en ulovlig kniv.

Læs også:

Manglende dømmekraft
Dødsfaldene var lige så unødvendige, som optrapningen af situationen var, og som – når alt kommer til alt – selve politiindsatsen var.

»Ingen fortjener at dø, fordi en betjent er mere interesseret i totaldominans end i at udvise professionel, moralsk og taktisk dømmekraft,« som professor – og tidligere betjent – Peter Moskos skriver i Washington Post.

Men hans kritik af den enkelte betjent er malplaceret, hvis den pågældende ’total­dominans’ ikke er en fejl, men en feature – hvis Garner, Brown, Gray, Dubose og Bland ikke døde som konsekvens af manglende dømmekraft, men som følgeskade af det stik modsatte: En bevidst politik baseret på en ubevist teori om politiindsats.

Så handler historien mindre om en nidkær og skydegal betjent – og meget mere om dem, som til syvende og sidst sendte ham.

FAKTA: HVIDE BETJENTE, SORTE OFRE

17. juli 2014
34-årige Eric Garner døde, efter at en betjent holdt ham i kvælertag i 15 sekunder under en anholdelse i New York. Han var mistænkt for at have solgt cigaretter ulovligt. Betjentene blev efterfølgende frifundet.

9. august 2014
18-årige Michael Brown døde efter at være blevet skudt flere gange af politibetjenten Darren Wilson i Ferguson i staten Missouri. Michael Brown var ubevæbnet. Episoden medførte massive demonstrationer landet over og de største raceoptøjer i mange år.

12. april 2015
Freddie Gray,
en 25-årig sort mand, blev arresteret i Baltimore på en mistanke om besiddelse af en ulovlig kniv. Mens Gray befandt sig i politiets varetægt, sank han i koma. Gray døde 19. april som følge af skader på sin rygrad.

13. juli 2015
Den 28-årige sorte Sandra Bland blev fundet hængt i en celle i Waller County, Texas. Ifølge politiet havde hun hængt sig selv efter at være blevet anholdt for en mindre trafikforseelse. Det føderale politi, FBI, har siden indledt en undersøgelse af Blands død.

19. juli 2015
Samuel DuBose
var en 43-årig sort, ubevæbnet mand, der blev skudt i hovedet og dræbt. En betjent havde stoppet ham, fordi hans bil manglede den forreste nummerplade. Den offentlige anklager i Hamilton County erklærede efterfølgende, at der ’uden tvivl var tale om mord.’ Den pågældende betjent er blevet sigtet for overlagt mord.kvist