Elegant klædt i aftenkjoler og høje hæle ankom kvinder til restauranterne om bord på det flydende palads, krydstogtskibet Costa Concordia.

Elegant klædt i aftenkjoler og høje hæle ankom kvinder til restauranterne om bord på det flydende palads, krydstogtskibet Costa Concordia.

Stille musik lød i baggrunden, mens familier, ægtepar og pensionister satte sig ved bordene for at nyde deres første middag om bord - suppe, blæksprutte og sauterede svampe.

En trup på otte dansere var i gang med sin første kabaret i en af restauranterne, og et andet sted underholdt en tryllekunstner, mens andre passagerer sivede rundt på skibets andre områder med underholdning.

LÆS OGSÅ: 

Stemningen var afslappet og humøret højt. Skibets 3.206 passagerer kunne se frem til en uges sejlads i Middelhavet, hvor de ville blive betjent, serviceret og underholdt af den over tusind mand store besætning.

Det 289 meter lange skib med 1.500 kahytter, fem restauranter, 13 barer, fem jacuzzier, fire swimmingpool og vandrutsjebane på øverste dæk var mindre end tre timer fra sin startposition, Civitavecchia tæt ved Rom, da passagererne fra skibet kunne se flimrende lys fra Giglio, en klippeø ud for Toscanas kyst.

Med ét kom braget

Klokken var 20.45 fredag aften, og alt åndede endnu idyl, men så med ét kom braget.

- Jeg fik suppe, forklarede Brian Page, en pensioneret engelsk regnskabsfører.

LÆS OGSÅ: 

- Der var et stort bump, et pludseligt ryk hvor skibet krængede over, som havde det ramt en stor bølge. Glassene røg på gulvet. Jeg greb fat i bordet. Jeg holdt godt fast, men jeg kunne ikke holde det. Alt faldt af bordene, fordi de gled hen ad gulvet.

Hverken Brian Page eller de øvrige passagerer var endnu klar over, hvilket helvede der netop lige var begyndt.

100 år efter at Titanic under sin jomfrurejse fra Southampton i England til New York i USA sank 15. april 1912, var tragedien nu ved at gentage sig 13. januar 2012.

LÆS OGSÅ: 

Med Titanics forlis mistede 1.517 mennesker livet. Kun et mirakel synes at have afværget, at den italienske katastrofe ikke resulterede i flere dræbte end de foreløbigt seks, der er konstateret dræbt. 16 var i aftes stadig savnet.

Men hvor Titanic i sin tid ramte et isbjerg, skulle det senere vise sig, at Costa Concordia ramte et klippeskær. Skæret borede et hul på omkring 30 meter i skroget.

Det står klart, at den anholdte kaptajn, Francesco Schettino, sejlede alt for tæt på klippeøen - blot 150 meter - givetvis for at udføre et show for sine passagerer og give øens beboere en hilsen med en trehornssalut, hvilket de lokale kalder ’inchino’. Men i stedet for en salut udviklede det hele sig til et mareridt.

Folk gik i panik

Omkring 20 minutter efter det første brag begyndte skibet at tippe voldsomt til den ene side.

Fortsat kom der ingen besked om at tage redningsveste på og bevæge sig imod redningsbådene, selv om skibet nu hældede så meget, at det var svært for folk at gå.

Da meddelelsen endelig kom en halv times tid efter grundstødningen, gik passagererne for alvor i panik.

Folk kæmpede for at komme ud af det krængende skib. Det blev et spørgsmål om liv og død. Folk kravlede gennem glas og porcelæn.

- Vi kravlede op igennem en gang, i mørke, kun med lys fra refleksen fra vores redningsveste. Vi kunne høre folk, der væltede ind i væggene, fortalte Georgia Ananias, 61 år, fra Los Angeles.

Andre har fortalt historier om grædende, angste børn, der desperat kaldte på deres far og mor. Om folk der væltede ned ad trapper.

- Det var som Titanic, fortalte Yolande, en 60-årig fransk turist.

- Vi var gennemvåde, og nogle var sårede, fordi de forsøgte at holde fast i møbler og hjørner på gange, men de havde for skarpe kanter. Jeg fik blod splattet ud over mine bukser. Folk gled og bragede ind i hinanden. Børn som ældre. Det var grusomt.

Låsesystem gik i baglås

Da strømmen på skibet forsvandt, gik også det elektroniske låsekortsystem til kahytternes døre i baglås.

Et sydkoreansk par på bryllupsrejse, spærret inde i deres kahyt, blev ved et lykketræf fundet i live søndag næsten halvandet døgn efter ulykken.

Men de låste kahytter medførte, at mange under kampen for overlevelse efterlod tøj, smykker, pas og værdier.

Fru Rodgers, der for nylig blev enke, fik ikke sin afdøde mands aske med fra sin kahyt.

Sammen med sin datter og sine børnebørn var hun taget på krydstogt for at sprede sin mands akse ud over havet.

På øverste dæk udspillede der sig snart vilde kampe. Nogle sprang ned i det iskolde vand i håb om at svømme ind til klippeøen.

SE BILLEDERNE: 

ITALY-SHIP/

En ældre mand døde i det kolde vand, hans kone overlevede.

Andre kæmpede for at få plads i en af bådene, som der var for få af, da bådene på den ene side af det krængende skib ikke kunne sænkes ned i vandet.

Proceduren er ved den slags ulykker, at kvinder og børn går først i bådene, men alt var kaos. Fædre nægtede at lade sig skille fra deres familie.

- Flere mænd var fuldstændig ligeglade, de ville bare redde sig selv.

Folk var ved at blive mast, lød det fra Gurd, 64 år.

Flere beretter, at personale også bare reddede sig selv og hoppede i redningsbåde i stedet for at blive tilbage og hjælpe passagererne.

Kaptajnen flygtede

Kaptajn Francesco Schettino er således også sigtet for at være flygtet fra skibet flere timer før, de sidste passagerer blev reddet.

LÆS OGSÅ: 

Den 38-årige franske kvinde, Isabelle Mougin, der er gravid i femte måned, har tårevædet beskrevet sin kamp for at komme bort fra skibet sammen med sin mand. Kaptajnen nægtede hende at komme med en redningsbåd.

- Jeg troede, at mit barn ville dø - jeg troede, vi alle ville dø. Kaptajnen tog bare af sted, han tog bare med båden, efterlod os dér.

Det er mig fortsat helt ubegribeligt.