Kinesiske Ma Jixiang blev kremeret og begravet af sin familie. Derfor var det også noget af en overraskelse, da han pludselig dukkede op ved sin egen grav tre år senere.

Det skriver Metro.co.uk.

Familien til Ma Jixiang kræver svar på, hvem familien kremerede og begravede for tre år siden. Da Ma Jixiang tre år efter begravelsen blev set knælende ved sit eget gravsted, kan det tydeligvis ikke være ham.

Psykisk syge Ma Jixiang forsvandt i 2009, og ifølge Metro fortæller kilder, at han siden blev tvunget til at arbejde på en illegal fabrik, som senere smed ham på gaden i byen Hengan.

Tre år efter Ma Jixiang forsvandt, mente kinesisk politi, at han var død af kvæstelser i et biluheld. Men mediet NetEase skriver ifølge Metro, at det nu tyder på, at politiets DNA-tests, som forbandt Ma Jixiang med dødsfaldet i bilulykken, var fejlagtige.

Historien melder endnu intet om, hvem det var, familien til Ma Jixiang begravede for tre år siden.