____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____> 
Den danske butikskæde Jysk har valgt at lukke dens tre butikker på den ukrainske halvø Krim.
Lukningen er kun dog midlertidig, bekræfter Jonas Schrøder fra Jysk, som er Kommunikations & CSR Direktør. Jysk driver tre butikker på Krim -  i byerne Simferopol, Sevastopol, og Jalta - og planen er, at butikkerne bliver lukket ned per 30. april, indtil der bliver ro omkring situationen. Igennem de seneste par måneder har der hersket borgerkrigs-lignende tilstande og ved flere lejligheder er pro-russiske separatister blevet skudt i kampe med ukrainske myndigheder.

- På grund af urolighederne er vi nødt til at lukke ned. Vi er i et juridisk ingenmandsland. Det er umuligt at drive forretning dernede, siger Jonas Schrøder.

Han påpeger, at Jysk tilbyder alle medarbejdere et job i en af Jysks andre butikker i den ukrainske fastland.

Siden de Russiske soldater overtog kontrollen over en ukrainsk grænsekontrol i den vestlige del af Krim-halvøen, den 9. marts, har Rusland sidenhen løsrevet Krim-halvøen fra Ukraine og fået den gjort til russisk territorium, trods højlydte protester fra EU og USA. 

Det har betydet, at Rusland har overtaget de ukrainske økonomiske, finansielle, statslige, juridiske og militære systemer og sidenhen er blevet skiftet ud.

Konflikten i Ukraine har kostet adskillige menneskeliv, og der er fortsat uroligheder og sammenstød mellem ukrainsk-sindede og pro-russiske aktivister.