Russiske forskere er nu lykkedes at trænge igennem til en sø af flydende vand under iskappen på Antarktis, skriver det russiske statslige nyhedsbureau RIA Novosti.
- I går holdt vores forskere op med at bore i en dybde af 3768 meter, da de nåede overfladen af søen under gletcheren, siger en unavngiven kilde i videnskabsministeriet til nyhedsbureauet.
LÆS OGSÅ:
Forskerne har boret om kap med tiden de seneste uger for at blive færdige med de sidste kritiske meter til søen, inden den arktiske vinter for alvor sætter ind og gør det umuligt at bore videre.
Der har i perioder ikke været kontakt til dem på grund af dårligt vejr, og man har frygtet, at de i deres iver for at blive færdige inden vinteren havde taget for store chancer med vejret og var bukket under i den bitre kulde. På forskningsstationen Vostok nær borehullet har man tidligere målt en rekordlav temperatur på 89,2 minusgrader, og kulden forstærkes af de kraftige vinde.
Stolte russere
Projektet med at nå ned til Vostoksøen har høj status for Rusland, så der ventes en mere officiel udtalelse senere og fra højere sted. Oplysningerne har derfor heller ikke kunnet bekræftes, men rygterne svirrer ifølge amerikanske medier overalt i "glaciale" kredse.
Vostoksøen er den største af en større mængde søer med flydende vand, der spreder sig i et netværk under gletcherne på Antarktis og har været hermetisk isolerede af iskappen i mindst 16 millioner år. Søerne blev opdaget for kun 22 år siden, og flere forskerteams har siden da forsøgt at bore sig ned til dem.
LÆS OGSÅ:
Hvis russerne vitterlig har hul igennem, er det første gang et forskerteam på Antarktis er lykkedes at trænge ned til en af de såkaldt sub-glaciale søer, og netop det russiske boreprojekt har værdet omgivet med store kontroverser.
Man frygter at spildprodukter fra boreprocessen vil forurene søen så meget, at det sår tvivl om eventuelle videnskabelige opdagelser fra den.
Liv fra kometer
Selvom søen har ligget isoleret så mange millioner år, ventes den at være levested for en myriade af forskellige mikroorganismer, der har tilpasset sig livet i dybet. En nærmere undersøgelse af dem kunne fortælle mere om det tidligste liv på jorden - og måske om liv uden for jorden, som er ankommet hertil med kometer.
Men det kræver, at søvandet holdes absolut fri for overflademateriale, og russernes boremetode beskyldes for at pumpe for meget skidt ned i hullet. Et sideløbende britisk projekt i en meget mindre subglacial sø anvender en anden boremetode med mindre risiko for forurening, hvor de smelter sig hele vejen ned gennem isen med steril damp - samme metode har russerne brugt til de sidste meter af deres borehul. Det britiske hul i Lake Ellsworth ventes at være færdigt i løbet af det næste antarktiske efterår.
