En canadisk dreng har mistet næsten hele sit syn på grund af sin ekstremt ensformige kost. Han får måske aldrig synet tilbage.

En 11-årig canadisk dreng har med en ekstremt restriktiv kost fået så stærk synsnedsættelse, at han opfylder de medicinske kriterier for blindhed. Det skriver sciencealert.com ifølge Videnskab.dk.

Drengen begyndte på den ekstremt ensformige kost, da han er multiallergiker og lider af allergisk eksem, fortæller canadiske læger fra The Hospital for Sick Children i Toronto.

»På grund af faren for allergifremkaldere i maden, havde barnet en restriktiv kost bestående udelukkende af kartofler, svinekød, lammekød, æbler, agurk og Cheerios (knasende, amerikansk morgenmadsprodukt, red.),« skriver lægerne i en klinisk rapport.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor skal mennesker spise varieret, når dyr ikke skal?

En undersøgelse viste, at drengen havde alvorligt underskud af Vitamin A, og lægerne konkluderede, at det måtte være årsag til hans synsnedsættelse.

Ingen af fødevarerne på drengens korte liste havde særlig høje værdier af Vitamin A, som er kritisk for, at fotoreceptorerne i øjet kan registrere lyset og hjælper øjet med at holde sig fugtigt.

Da drengen ankom til hospitalet, var hans Vitamin A-niveau 14,33 mikrogram per deciliter. En normal koncentration ligger inden for 25,79 og 48,71 mikrogram per deciliter, skriver sciencealert.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Veganere mangler vitaminer og mineraler

Behandlingen var derfor enkel: Lægerne gav drengen tre ’megadoser’ Vitamin A over en periode på to uger.

Efter seks uger var drengens syn forbedret, og øjnene havde genvundet deres fugtighed.

Drengens syn er dog fortsat så dårligt, at han bliver betragtet som blind, og han genvinder muligvis aldrig sit fulde syn, skriver sciencealert.com ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Må man koge te af varmt vand fra hanen?

Særlig jobindsats til ledige med angst og depression har ingen effekt

Er sukker lige så afhængighedsskabende som kokain?