Hvis du er over 50 år og kan lide ål, kan du sikkert huske det sidste århundrede, hvor ål var en velsmagende del af et dansk frokostbord.

De friskfangede ål, hevet op fra for eksempel Isefjorden, var standard på bordet til jul og påske.

Sådan er det ikke mere. Ålen er faktisk en fisk, der er kritisk truet, siger den internationale naturfredningsorganisation IUCN. Antallet af ål, der bliver fanget langs de europæiske kyster, er faldet med 98 procent siden 1980.

Det står specielt slemt til i Nordsøen. Der er antallet af unge ål – glasål – som kommer til vores kyster, nede på 0,6 procent sammenlignet med 1980.

Rheinlands minister Katrin Eder ser på to af de cirka 400 ål, der bliver transporteret til udsætning i Rhinen i oktober 2022.
Rheinlands minister Katrin Eder ser på to af de cirka 400 ål, der bliver transporteret til udsætning i Rhinen i oktober 2022. Foto: Sascha Ditscher
Vis mere

Det skyldes en kombination af forurening, tab og forstyrrelse af levesteder og mange års hårdt fiskeri.

Alligevel kan erhvervsfiskere fange ål i nogle af de måneder, hvor fangsterne er størst. Også rekreativt ålefiskeri i ferskvand fortsætter.

Det truer ålebestanden og kræver et totalforbud mod alt ålefiskeri hele året, mener Verdensnaturfonden (WWF), som opfordrer danskerne til at skifte ål ud med sild til påskefrokosten.

Nu kræver Verdensnaturfonden en politisk indgriben, skriver de i en pressemeddelelse. De ønsker et totalforbud mod alle former for erhvervsmæssigt og rekreativt ålefiskeri hele året rundt i både salt- og ferskvand.

Den 16. marts 2022 i Halberstadt i Saxen-Anhalt i Tyskland markerer Eel Hinnerk åbningen af fiskemarkedet. 
Den 16. marts 2022 i Halberstadt i Saxen-Anhalt i Tyskland markerer Eel Hinnerk åbningen af fiskemarkedet.  Foto: Matthias Bein
Vis mere

Ifølge de regler, der gælder i perioden juli 2023 til marts 2024, kan erhvervsfiskerne fortsætte fangsten i nogle måneder, hvor den er størst. Også rekreativt ålefiskeri på land kan fortsætte.

»Det er et stort problem, at vi godtager, at vi fanger, sælger og spiser en kritisk truet art. Der er behov for et totalforbud mod alt ålefiskeri, så vi kan beskytte arten,« siger Henrike Semmler Le, der er seniorrådgiver inden for hav og fiskeri i Verdensnaturfonden.

»EU har allerede strammet reglerne, men vi skal gøre endnu mere. Ålebestandene har været hårdt presset i mange år, og antallet af ål er reduceret kraftigt. Derfor må ministeren på banen, så vi kan få ændret reglerne,« siger hun.

Både de gældende og forventede kommende regler strider direkte mod forskere og eksperters anbefalinger. I slutningen af 2022 anbefalede Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, et fuldt stop for alt ålefiskeri, herunder glasål til opdræt.

En ansat ved Berlins fiskerikontor holder glasål i hånden den 4. marts 2022.
En ansat ved Berlins fiskerikontor holder glasål i hånden den 4. marts 2022. Foto: Paul Zinken
Vis mere

»Man har erkendt problemet. Lande som Letland og Finland har indført strengere begrænsninger, mens Irland helt har forbudt ålefiskeri. Det er et vigtigt signal, selvom der kan gå mange år, før ålebestandene får det bedre,« siger Henrike Semmler Le.

»Et midlertidigt forbud behøver ikke at betyde, at det er slut med ålefiskeri for altid. Men vi er nødt til at erkende, at bestanden har brug for en lang pause. Det vil samtidig gøre kontrolindsatsen lettere.«

»Vi er nødt til at tænke langsigtet og passe godt på bestanden. Ellers risikerer vi, at ålen helt forsvinder i Danmark på sigt. Derfor bør vi slet ikke spise ål. Sild er et fint, bæredygtigt alternativ,« siger Henrike Semmler Le.

Adskillige glasål svømmer rundt i en transportkasse. De skal udsættes i floden Havel i Tyskland.
Adskillige glasål svømmer rundt i en transportkasse. De skal udsættes i floden Havel i Tyskland. Foto: Paul Zinken
Vis mere