»Hr. statsminister, jeg kan ikke se noget, der kan retfærdiggøre denne horrible nedslagtning, denne påførelse af en sådan pinefuld ondskab og forvandlingen af så smukke, intelligente og sociale dyr som grindehvaler og delfiner.«
Sådan skrev den 48-årige vegetar og Baywatch-stjerne Pamela Anderson direkte til statsminister Lars Løkke Rasmussen i denne uge på sin hjemmeside for at stoppe færingernes grindedrab.
Pamela Anderson er langt fra alene. Hun har dyrevenner og -aktivister verden over i ryggen med den aggressive dyresagsforkæmper Paul Watson i spidsen. Og dyrevennerne har en kæmpe fordel i deres kamp mod grindedrab. De forsvarer ikke et dyr. De forsvarer et symbol.
Tag drømmetydning. Her symboliserer en hval beskyttelse og følelsesmæssig heling. Grisen derimod symboliserer snavs, grådighed, overflod og frådseri.
Med andre ord: Hvalen vinder altid. Selv mod grisen, som vi slagter 20 millioner af hvert år, og som beviseligt er et af de dyr, der ligner mennesket mest. For hvalen er et symbol tilmed med nuttethedsfaktor. Og den slags slår man ikke ihjel.
Hvalen – symbolet over dem alle
Når symbolet på alt godt fra havet, på naturens følsomhed og universets balance slagtes, og blodet sprøjter, vækker det stærke følelser.
Da Verdensnaturfonden i 1997 arrangerede en »adoptér-en-hval«-kampagne, troppede grådkvalte amerikanere op for at redde hvalerne fra harpundøden. Den nu afdøde norske professor i antropologi Arne Kalland, udtalte efterfølgende til flere norske medier:
»Verdens miljøromantikere har skabt sig et drømmebillede af hvalen og dens slægtning delfinen. Med nærmest overmenneskelige dyder og et tiltalende udseende symboliserer hybriden af fisk og landdyr alt det gode i naturen, som er truet af menneskenes rovdrift«.
Dyrevenner harcelerede også over, at giraffen Marius sidste år blev aflivet, dissekeret og forevist skolebørn til undervisning. Det vakte også harme, da kunsteren Marco Evaristti i 2000 udstillede ti blendere med levende guldfisk i. Publikum kunne tænde, hvis de turde. Og indiske elefanter fik megen sympati og krævet forbudt i danske cirkusmaneger, da en elefant stak af fra Cirkus Dannebrog i sommer.
Men hvalen overgår alle dyr i symbolværdi. Hunde er bare vores bedste ven. Pandaen den evige nr. to
Filosof og forfatter Christopher Boserup Skov mener, at vi har et behov for symboler. Hvis alt bare flyder, og virkeligheden er som en sæbe, så er det ikke til at bære. Når dyrevenner ser billeder af hvalerne, der bliver slået ihjel på stranden, ser de, ifølge filosoffen, billeder af deres verden på vej i ruiner.
»Det er skrækindjagende for os, når der bliver pillet ved symbolerne. For vi kan godt lide, at tingene er i faste rammer, så vi kan forstå den verden, vi omgiver os med. Symbolerne repræsenterer en kulturel verden. Symbolerne kan vi forstå. Det er nemt. Dem tager vi til os. Det er det gode og det onde. Helten og skurken. Det er sværere, hvis tingene bliver nuancerede.«
Fakta beroliger os ikke
Hvalen har ikke altid symboliseret alt det gode i naturen. Siden hvalfangsten i slutningen af 1800-tallet med opfindelsen af harpunkanonen begyndte at gøre store indhug i bestandene, er havets store pattedyr vokset fra at være et mytisk og uhyrligt væsen til et sejlivet symbol på vores skrøbelige klode. Fra Biblens Jonas, der blev sendt i hvalfiskens bug, fordi han trodsede Gud, til Ahab, kaptajnen i Herman Melvilles »Moby Dick« og Pinocchio, der blev slugt af Monstrom, hvalernes hval.
Uanset hvad hvalen gennem tiderne har symboliseret, har mennesket, ifølge professor Arne Kalland, altid haft et konstrueret drømmebillede af hvalen og delfinen.
»De bedste egenskaber fra de 75 forskellige hvalarter i verden smeltes sammen til en superhval. Superhvalen er social og venlig med sans for sang og barneomsorg.«
Menneske, du underlige væsen
I dag er hverken færingernes forklaringer om deres 1.000 år gamle tradition eller bunker af uigendrivelige fakta nok til at berolige bekymrede dyrevenner. Og politikere på de sociale medier kan råbe, hvad de vil. Et symbol er som en boksebold. Den er ikke til at slå ned.
Når den konservative Josefine Kofoed på Facebook skriver, »mens du nu sidder derude og spiser din burægs-røræg med mishandlede svinebacon til fra helt almindelige danske landbrug, vil du så ikke slappe af med »mord« på grindehvaler, der har levet hele deres liv i frihed og med ordentlige vilkår«, så batter det ikke meget i forsvaret for symboldræberne. Heller ikke når andre politikere laver autosvar til tæppebombningen af dem med appeller om at sætte en stopper for færingernes grindedrab.
»Mennesket er et underligt væsen,« siger Christopher Boserup Skov.
»For vi hæfter os kun ved nogle ting. Ved hvaler og pandaer f.eks. Og så glemmer vi, at vi opretholder et samfund, som dræber tusindvis af dyr hver dag på de mest bestialske måder. Så det er svært at tage seriøst, at man farer i flint over måder at behandle nogle dyr på, fordi de repræsenterer en eller anden cute-faktor. Det er den uskyldige natur, vi identificerer os med, vel vidende at naturen slet ikke er uskyldig, men er ekstremt barsk og hård.«
Uddrag fra Facebook-siden The Pamela Anderson Foundation med brevet til Lars Løkke Rasmussen:
