Når den amerikanske præsident måske allerede tirsdag aften har underskrevet en længe ventet støttepakke til Ukraine, så kan det gå rigtig stærkt.
Netop nu er det ukrainske forsvar i store problemer i overlevelseskampen mod Rusland, og derfor kan hastighed betyde menneskeliv.
Lørdag udbrød der angiveligt jubel langs den ukrainske del af frontlinjen.
Her ankom nyheden om, at en gigantisk hjælpepakke fra USA var blevet stemt igennem Repræsentanternes Hus efter måneders stilstand.
Mange var begyndt at frygte, at hjælpen fra USA ellers aldrig ville ankomme.
Men når Senatet som ventet tirsdag stemmer hjælpepakken igennem, mangler den bare at få en underskrift fra præsident Joe Biden, før den kan træde i kraft.
Han har lovet at handle hurtigt. Og herfra kan det gå rigtig stærkt med at få længe ventet militær støtte frem til Ukraine.
Det kunne talspersonen for det amerikanske forsvarsministerium, generalmajor Pat Ryder, allerede slå fast ved en pressebriefing torsdag 18. april – to dage inden hjælpepakken blev stemt igennem Repræsentanternes Hus.
»Hvis hjælpepakken stemmes igennem, så er vi klar til at handle hurtigt,« lød det fra generalmajor Ryder, der supplerede:
»Som I ved, så har vi et meget stærkt logistisk netværk, der gør, at vi kan transportere materiel meget hurtigt. Som vi har gjort før, kan vi levere materiel på få dage,« sagde han.
Her henviste generalmajoren til, at en stor mængde af det materiale, som Ukraine skal have fra USA, allerede står parat i europæiske lande.
Og det har de gjort i uger og endda måneder, hvor de ansvarlige blot har afventet godkendelse hjemmefra, så de første våben kan sendes til Ukraine.
Således kunne mediet Politico allerede dagen inden afstemningen i Repræsentanternes Hus fortælle, at USA var gået i gang med at pakke våben ned fra lagrene i Europa, så de kunne sendes det øjeblik, blækket fra Joe Bidens pen havde ramt aftalepapiret.
Gennem de seneste uger og måneder har det stået klart, at Ukraine er presset på flere fronter.
Langs frontlinjen mangler de artillerigranater, over de ukrainske byer og den kritiske infrastruktur mangler de luftforsvar.
Rusland har haft succes med at rykke frem flere steder på fronten, mens Kyiv, Kharkiv og en lang række andre byer er blevet ramt af russiske missiler og bomber. Det samme er den ukrainske elforsyning.
Også udefra er det åbenlyst, at den amerikanske hjælpepakke ikke kan komme hurtigt nok.
I et nyligt interview med B.T. satte Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), ord på situationen i Ukraine.
»Kritisk, tror jeg, er det ord, der betegner det bedst,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Han var klar om, hvad han anser for Ukraines åbenlyst mest akutte mangler.
»Det er vel på to fronter, synes jeg i særlig grad. Der mangler jo helt klart noget luftforsvar, der gør, at man i højere grad kan beskytte de store byer, de kritiske infrastrukturanlæg, så landet kan fungere optimalt,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
»Og så er det klart, at der så mangler noget ammunition, der kan give noget slagkraft i forhold til at genvinde noget territorium,« uddybede han.
Generalmajor Pat Ryder kunne ikke blive helt specifik, når det angår, hvad ukrainerne kan forvente at modtage som det første.
Men han løftede alligevel tilstrækkeligt af sløret til, at de må glæde sig i Ukraine.
Og hos Pentagon ser de åbenlyst de samme umiddelbare hos Ukraine som den danske udenrigsminister:
»Af sikkerhedsmæssige årsager kan jeg ikke blive mere specifik, når det gælder, hvad pakken kan indeholde, men det er sandsynligt med vigtige ting som luftforsvar og artilleri,« sagde generalmajor Pat Ryder.
Og der er ingen tvivl om, at man i USA er klar over, hvor hårdt brug for hjælpen, der er i Ukraine.
Således har chefen for CIA Bill Burns været ude at sige, at Ukraine kunne gå hen og tabe krigen til Rusland i år, hvis der ikke snart kom flere våben.
Det samme har et par eksperter også frygtet. Det kan man læse mere om her.
