En østrigsk teenagepige frygtes dræbt, efter hun tog til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

I april stak 16-årige Samra Kesinovic og 15-årige Sabina Selimovic af fra deres hjem i Wien i Østrig. Kort tid efter begyndte de to piger at uploade billeder af dem selv iført burkaer, hvor de stod bevæbnet side om side med terrorister.

Nu meddeler Østrigs Indenrigsministerium, at den ene af pigerne formodes dræbt. Det skriver The Salzburger News.

Læs også: Efterlyses via Interpol: Unge piger frygtes lokket til Syrien

- Vi kan ikke sige med sikkerhed, at den ene af pigerne er dræbt, men begge forældre er blevet informeret om, at deres datter kan være død, siger Alexander Marakovits, talsmand for Østrigs Indenrigsministerium.

Ministeriet ved endnu ikke, om det er 16-årige Samra Kesinovic eller 15-årige Sabina Selimovic, der formodes dræbt i kamp.

Her ses Samra Kesinovic:

Her ses 16-årige Samra Kesinovic flygtede i april til Syrien for at kæmpe side om side med Islamisk Stat. Nu formodes enten hende eller hendes dengang 15-årige veninde - Sabina Selamovic - dræbt. Foto: Interpol/handout

Pigerne er født i Østrig og er begge af bosnisk afstamning. Ifølge engelske The Telegraph kom pigerne i en lokal moske i Wien, hvor de blev radikaliseret. De menes at være rejst via Tyrkiet ind i Syrien,

Daily Express mener, at 130 personer fra Østrig er taget til Syrien for at kæmpe side om side med islamiske terrorister.

Det bliver fortsat undersøgt, hvordan de to piger blev overtalt til at tage til Syrien og kæmpe. Det frygtes, at pigerne efterfølgende har været brugt til rekruttere andre unge piger til at blive jihadister (hellige krigere, red).