Da Adolf Hitler 30. april 1945 tog sig eget liv, blev det enden på 2. verdenskrig.
Men længe før dette, inden krigen overhovedet brød ud, blev den tyske diktator ved med at presse citronen over for Vesten og Sovjetunionen, indtil væbnet konflikt til sidst var uundgåeligt.
En strategi, der nu – og over flere år – næsten én til én er blevet kopieret af Ruslands nuværende præsident, Vladimir Putin.
Det fortæller den svenske historiker Wilhelm Agrell i et interview med Weekendavisen.
Allerede i 2016 sagde han, at 3. verdenskrig var begyndt. En holdning, der kun er blevet styrket. Det fremgår klart af hans nye bog: 'En tid för krig – Europas väg mod storkonflikt 1939 och 2022' (En tid til krig – Europas vej til storkonflikt i 1939 og 2022, red.).
Wilhelm Agrell peger på, at den accept Vesten viste af Ruslands annektering af Krim i 2014, minder om den accept, der blev vist, da Nazityskland rykkede ind i flere nabolande.
I begge tilfælde peger han på, at Vesten har været så opsat på at undgå krig, at de ikke har set realiteterne i øjnene. I 1930'erne var det sporene fra 1. verdenskrig, der skræmte, mens det i nyere har været Den Kolde Krig.
Dette gør, at Vladimir Putin, ligesom det var tilfældet med Adolf Hitler, kan blive ved med at udfordre Vesten. Med andre ord: hvor langt kan diktatorerne gå, før Vesten reagerer?
Det er dog langt fra det eneste strategisammenfald, som Wilhelm Agrell har opdaget.
Hvor tyskernes luftvåben, Luftwaffe, fik mulighed for at øve sig i Den Spanske Borgerkrig, har russernes luftvåben finpudset sin kunnen i Syrien, hvor de hjalp diktator Bassar al-Assad.
Begge diktatorer har også vist sig villige til at bryde militære aftaler.
I 2007 valgte Dumaen i Moskva at suspendere nedrustningsaftalen CFE, der begrænsede konventionelle styrker i Europa.
Siden har Putin angrebet tre gange: Georgien i 2008, Krim i 2014 og endelig hele Ukraine i 2022.
En fremgangsmåde, som ifølge Wilhelm Agrell er identisk med Adolf Hitlers.
»Han begynder med en mindre sag, Rhinlandet i 1936. En ubetydelig affære, hvor han prøver modstanderne af: Fint, de gør intet. Så går han videre med Anschluss af Østrig i 1938: Fint, de gør stadig ikke noget. Så kommer Sudeterlandet og Tjekkoslovakiet 1938-1939: Nu gør de indsigelser, og man forhandler, men de giver efter,« forklarer han til Weekendavisen.
Inden dette havde Adolf Hitler også valgt at ignorere Versaillestraktaken, fredsaftalen, der blev indgået efter 1. Verdenskrig, idet han blandt andet gik i gang med at genopruste Tysklands forsvar.
Historikeren mener da også, at det er lige så formålsløst at forhandle med Putin, som det var med Hitler.
Europas ledere lader til at have nået samme konklusion. I marts var Polens premierminister, Donald Tusk, ude og sige det klart:
»Krig er ikke længere et begreb fra fortiden. Det er reelt, og det startede for over to år siden. Det mest bekymrende for øjeblikket er, at ethvert scenario bogstaveligt talt er muligt. Vi har ikke set en sådan situation siden 1945.«
