Det blev et ‘nej’.
De gældsramte grækere har fulgt deres premierminister og vendte søndag tommelfingeren nedad til de reformkrav, som landets kreditorer har krævet.
Dermed er det særdeles usikkert, hvad der kommer til at ske, forklarer EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet, Marlene Wind.
»Det er den totale usikkerhed og måske også kaos, der venter. Havde grækerne stemt ‘ja’, havde man vidst, hvad der skulle ske, men nu er der ingen drejebog, og der er ingen fortilfælde for det her,« siger hun til BT.
Inden afstemningen var dommedagsprofetien, at et nej kan føre til statslig bankerot, men den venstreorienterede premierminister Alexis Tsipras vil nu rejse til Bruxelles for at forsøge at forhandle en ny låneaftale på plads.
»Der er ingen grund til bekymring. Vi vil stå med en aftale 48 timer efter folkeafstemningen,« har Alexis Tsipras udtalt til græsk tv.
Om han får ret må tiden vise. Men det bliver svært, har det lydt fra EU-toppen:
»I tilfælde af et nej vil den græske forhandlingsposition være dramatisk forværret. Selv med et ja står vi over for svære forhandlinger bagefter,« sagde EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker inden afstemningen.
Grækernes kreditorer, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU, har krævet reformer. Grækerne havde i tilfælde af et ‘ja’ således nikket til, at der skulle gennemføres markante ændringer i pensionen, højere moms, statslige besparelser og privatisering af offentlige virksomheder.
Nu blev det et 'nej', og dermed står EU, ifølge Marlene Wind, i en meget vanskelig situation. For det virker utænkeligt, at EU-bosserne bøjer sig for det græske resultat, da andre EU-lande allerede har gennemført reformer på krav fra ECB.
»Hvad skal man sige til alle de lande, der har skåret ned, hævet pensionsalderen osv? Det er jo ikke fair, at sige, at grækerne lever på en anden planet og derfor skal have særlige regler. Det har man åbenbart ikke været i stand til at kommunikere til de græske politikere eller befolkningen,« siger hun og fortsætter:
»Man kan jo ikke have, at et land kan lave en masse ballade, og så bare får sin vilje, fordi der har været en folkeafstemning, hvorefter der skal gælde helt særlige regler for et land, som nægter at betale sine lån tilbage.«
Nej’et kan - udover en statsbankerot - også betyde et græsk farvel til Euroen. Det understregede Europa-Parlamentets formand, tyske Martin Schulz, inden afstemningsresultatet var kendt i aftes.
»Vil Grækenland fortsat være i eurosamarbejdet efter denne folkeafstemning? Det kan sagtens være tilfældet. Men hvis grækerne siger ’nej’, vil de være nødt til at indføre en anden valuta, fordi euroen ikke længere er tilgængelig som betalingsmiddel,« sagde Martin Schulz til tyske medier ifølge Reuters.
Vurderer du, at grækerne træder ud af Euroen?
»Det tør jeg slet ikke at spå om. Men det kan være den nødvendige konsekvens af det her,« siger Marlene Wind.
To af de tungeste økonomiske EU-spillere, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident François Hollande, har besluttet af eurozone-landenes regeringschefer mødes til topmøde tirsdag.
Kun et synes sikkert: Hvad regeringscheferne bliver enige om, bliver afgørende for grækernes fremtid.
