Søndag 17. marts genvælges den russiske præsident, Vladimir Putin, nærmest med garanti til seks år mere på posten.
Det er dog langt fra den samme mand, som verden så for lidt over to år siden, da Rusland invaderede Ukraine. Det slår en førende Rusland-ekspert fast over for B.T.
Der var en gang for år siden, hvor Vladimir Putin var på venlig talefod med de vestlige ledere.
Han blev modtaget med åbne arme af statsledere som Storbritanniens daværende premierminister Tony Blair, USAs daværende præsident Barack Obama og Frankrigs daværende præsident Francois Hollande.
Også vores tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der nu er udenrigsminister, delte en øl med Putin under et meget berømt besøg i Tivoli.
Men siden er venskabet røget.
Putin og Vesten er ikke længere gode venner. Og de forsøger heller ikke længere. Ruslands fulde invasion af Ukraine i februar 2022 var det sidste søm i kisten på et forhold, der ellers tidligere var fyldt med muligheder.
Siden invasionen af nabolandet har Putin og Rusland også ændret sig.
Det er med andre ord en helt anden person, der forsøger at blive genvalgt til seks år mere som russisk præsident søndag 17. marts. Det fortæller professor Mark Galeotti, der er en førende ekspert i Rusland.
»Putin er tydeligvis blevet ældre, som det sker med alle, men på andre måder har vi set – selv i den korte periode (siden invasionens begyndelse, red.) – forskellige udgaver af Putin,« siger Mark Galeotti.
Siden den russiske invasion af Ukraine 22. februar 2022 er der sket noget med Putin, der forventede en hurtig sejr på få dage eller uger, men fik en lang og opslidende krig i stedet.
»Vi så Putin lige efter invasionen, som – da det stod klart, at invasionen ikke blev den succes, han forventede – forsvandt fra offentligheden, som han ofte gør. Hvis man er i tvivl, så gem dig,« forklarer Mark Galeotti.
Løsningen med at gemme sig fra offentligheden hjalp dog ikke, mener den britiske ekspert.
Faktisk gjorde det hele situationen internt i Rusland værre.
»Det blev i stigende grad dysfunktionelt, hvilket var en af faktorerne, som førte til Wagnergruppens oprør. Så efter det oprør har Putin helt tydeligt været mere i offentligheden. Han har forsøgt at genskabe båndet med den russiske befolkning,« forklarer han.
Den nuværende udgave af Putin og hans Rusland synes dog at være kommet så langt ud i den autoritære retning, at Mark Galeotti ikke kan se ham komme meget længere.
Vi er ved at nå til den sidste udgave af Putin, mener han derfor.
»I en bredere forstand ser vi en fremkomst af det sidste stadie af putinisme, som er en slags autoritær bananrepublik. Og Putin, der i stigende grad forsøger at fremstå som – ikke bare en landsfader – men en uundværlig figur for nationen,« siger han.
»Vi ser en Putin, der forsøger at skabe et billede af sig selv som et ikon for det russiske folk.«
