Situationen i Ukraine forværres nærmest dagligt. Landet har hårdt brug for assistance.
Kommer den ikke, så kan et par eksperter se en måde, hvorpå Ukraine kan tabe til Rusland allerede i 2024.
»Absolut muligt.«
Det er den korte kommentar på X som Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet, kommer med til en artikel fra BBC, hvor en britisk general tegner et yderst dystert billede af situationen i Ukraine.
Det handler mere specifikt om, at »Ukraine måske kan komme til at stå med følelsen af, at de ikke kan vinde,« siger general Richard Barrons, der tidligere er chef for Storbritanniens samlede forsvarsstyrker.
Han uddyber:
»Og når det kommer dertil, hvorfor skulle folk så ønske at kæmpe og dø for at forsvare noget, der ikke er til at forsvare,« siger den britiske general.
Claus Mathiesen kan sagtens se, hvor general Richard Barrons vil hen.
»Hvis vi skræller den strategiske kommunikation om, at Ukraine har behov for hjælp bort, så er det klart, at Ukraine er i store vanskeligheder. Det har de været siden deres manglende succes i efterårets modoffensiv,« siger Claus Mathiesen.
»Samtidig har Rusland fået lukket munden på Wagnergruppen, fået dræbt Prigozjin og fængslet en kritiker som Igor Girkin, så situationen med kritik på de indre linjer er blevet stabiliseret. Yderligere har Rusland fået nogle sejre. Og de tror ikke længere på, at Ukraine kan smide dem ud af de besatte områder,« siger Claus Mathiesen.
I samme ombæring har de seneste måneder vist, at Ukraine har svært ved at klare sig uden store mængder hjælp udefra.
Siden specielt assistancen fra USA er udeblevet, har Ukraine fået større og større problemer på frontlinjen og med at skyde russiske angreb på byer og kritisk infrastruktur ned.
»Skulle den amerikanske støtte falde helt eller delvist bort, så er Ukraine i store problemer, da Europa ikke har kunnet løfte støtten nok eller kunnet skabe en fælles strategi,« siger Claus Mathiesen.
»Man kan godt frygte, at ukrainerne begynder at tvivle på den europæiske hjælp. Og selvom ukrainerne godt kender alternativet til at kæmpe imod, så kan de risikere at tabe pusten,« siger han videre.
Specielt støtten fra USA har gennem måneder været et stort problem for det trængte ukrainske forsvar.
Men her kom der gode nyheder onsdag.
Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, har længe været stopklodsen for yderligere militær hjælp til Zelenskyj og co.
Han har – hårdt presset af Donald Trump – nægtet at sende en stor hjælpepakke til Ukraine, Taiwan og Israel til afstemning i 'huset', efter den ellers var blevet stemt igennem i Senatet.
Men Mike Johnson er åbenbart vendt på en tallerken angående støtten til Ukraine.
Det stillede han sig frem foran den amerikanske presse og fortalte onsdag. Efter lang tids tøven er Mike Johnson nu klar til at sende et forslag om mere end 400 milliarder kroner i støtte til Ukraine til afstemning i Repræsentanternes Hus.
Og det er hårdt tiltrængte gode nyheder for Ukraine, fortæller Claus Mathiesen.
»Det er en stor pakke. 400 milliarder kroner er omkring det beløb, Ukraine bruger på krigen om året. Så det er et substantielt beløb, og det vil hjælpe Ukraine gevaldigt med at forhindre yderligere russisk fremgang,« siger den danske ekspert.
Det er ikke sikkert, at netop Mike Johnsons forslag bliver den endelige hjælpepakke til Ukraine. Der kan fortsat komme ændringer, det kan også være en anden hjælpepakke, der stemmes igennem.
Men uanset hvad er nyheden rigtig god for Ukraine.
Ikke mindst for moralen i landet.
»Der er ingen tvivl om, at man i Ukraine er opmærksom på opbakningen udefra. Så det er et stort moralboost, at sådan en stor hjælpepakke kommer,« siger Claus Mathiesen.
»Det får ikke krigen til at vende for Ukraine. De har stadig udfordringer med mandskab, som skal løses, hvis de skal kunne få fremgang på slagmarken. Men sådan en hjælpepakke er et godt sted at starte.«
