IRAK: Mindst 25 personer blev dræbt i angreb i Irak lørdag, herunder i en serie af bombeangreb i den irakiske hovedstad. Det oplyser irakiske embedsfolk og kilder i politiet til Al Jazeera.

Fire personer blev dræbt i to bombeangreb på travle handelsgader i Dora-området i hovedstaden Bagdad lørdag morgen, oplyser kilder i politiet, mens yderligere tre bombeangreb ud på aftenen dræbte fem og sårede 21 i samme område.

En selvmordsbombe ved en kontrolpost i Mishada uden for Bagdad dræbte fem soldater og sårede otte.

En vejsidebombe kostede to soldater livet og sårede fem i Tarmiyah nord for Bagdad.

Eksplosioner ramte desuden byerne Baquba, Mosul og Tikrit og dræbte ni og sårede 14.

30. april afholdes det første parlamentsvalg efter Irakkrigens afslutning.

BNB