Man skal ikke blande alkohol og hash – slet ikke i trafikken. Ny forskning viser, at alkohol forstærker det stof i cannabis, som sløver dig.

Kombinationen af cannabis og alkohol er en af de stofkombinationer, der er årsag til flest bilulykker. I et nyt studie har forskere set nærmere på, hvorfor det forholder sig sådan.
Her fandt de ud af, at alkohol kombineret med cannabis øger koncentrationen af cannabis' aktive euforiserende stof, THC, i blodet. Stoffet er hovedårsagen til, at man bliver døsig og fjern, når man ryger hash, skunk eller pot, skriver Videnskab.dk.

19 testpersoner drak enten placebo eller en lille mængde alkohol og indtog 10 minutter efter 500 mg placebo, lavdosis eller højdosis cannabis.

Her kunne forskerne se, koncentrationen af THC i blodet var markant højere hos de personer, der både havde indtaget cannabis og alkohol.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor gør cannabis dig sulten.

»Det markant højere THC-indhold i blodet kan muligvis forklare, hvorfor evnerne bad rettet bliver forringet, når cannabis og alkohol bliver kombineret,« siger studiets hovedforfatter, ph.d. Marilyn A. Huestis fra National Institute on Drug Abuse, i en pressemeddelelse.

»Vores resultater kan hjælpe til retsmedicinsk fortolkning af ulykker og gavne debatten om lovgivning omkring stofpåvirket kørsel,« slutter hun.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Afgående juraprofessor: Drop straffeloven – og tillad hash.

Hash holder unge fast i psykisk sygdom.

Hash skaber ro og orden i fængslerne.

For flere spændende artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her.