På den ukrainske side af frontlinjen skal jublen have lydt, da meldingen kom. Det samme var tilfældet på en del af den demokratiske side af Repræsentanternes Hus.
Men ét øjeblik i Kongressen viste meget godt, at dramaet i kølvandet på kampen om mere støtte til Ukraine først lige er begyndt.
Da den endelige optælling af stemmer var ovre, brød jublen løs i den amerikanske Kongres.
Specielt på den demokratiske side af Repræsentanternes Hus var begejstringen udtalt.
Her blev der fundet ukrainske flag frem, som adskillige folkevalgte vajrede med.
Men midt i mængden af glade kongresmedlemmer var der en, der skilte sig ud.
En blond kvinde iklædt sort tøj gik fra den forreste del af kammeret mod den bageste, mens hun over for den jublende mængde folkevalgte rejste sin højre arm og vendte tommelfingeren nedad igen og igen.
Det var det republikanske kongresmedlem Marjorie Taylor Greene fra delstaten Georgia.
Hun har længe været utilfreds med, at amerikansk støtte til Ukraine overhovedet var aktuelt.
Og netop af den årsag indledte hun for nogle uger siden processen med at få fjernet den ligeledes republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, som har vendt på en tallerken i forhold til netop støtte til Ukraine.
Fra at være modstander af mere amerikansk støtte ser han nu ud til at være helt instrumental for, at den blev stemt igennem.
Truslen fra Marjorie Taylor Greene hænger derfor stadig over hovedet på Johnson.
»Dramaet er nærmest først lige begyndt,« siger Anders Agner, der er chefredaktør på Kongressen.com.
»Mike Johnson har trodset sit eget bagland og ikke mindst Marjorie Taylor Greene. Han har valgt at sige, at for ham var det det rigtige at gøre, og så må han tage konsekvenserne,« siger han.
Amerikanske medier har over de seneste uger været fyldt med det dramatiske dilemma, Mike Johnson har været sat i.
På den ene side er det efter massivt pres gået op for Mike Johnson, der tilhører Donald Trumps MAGA-fløj af Det Republikanske Parti, hvor kritisk situationen i Ukraine er.
Det er blandt andet sket via hemmelige briefings med topfolk i USAs forsvar og efterretningstjenester, men også via politisk pres fra både demokrater, men også fra mere midtersøgende republikanere.
Samtidig har han haft en mulig afstemning om sit formandskab i 'Huset' hængene over sig fra den side af sit parti, han selv mener at tilhøre.
Så da han fremlagde sit bud på en massiv støttepakke til Ukraine, valgte han at lægge sig ud med de folk, han tidligere har arbejdet tæt sammen med og som var med til at få ham valgt til formand.
Heriblandt medlemmet fra Georgia.
»Nu er det spændende, om Marjorie Taylor Greene har tænkt sig at vælte ham. Hun har ikke sat en tidsgrænse på,« siger Anders Agner.
Mike Johnson er netop nu fanget i en ekstremt speciel situation.
Meget tyder på, at hans gamle venner på den yderste republikanske højrefløj er færdige med ham som formand.
De har dog ikke flertal til at vælte Johnson. For ved afstemningen om støtte til Ukraine stemte lige under halvdelen af de republikanske folkevalgte for hans plan.
Men det har Marjorie Taylor Greene og co., hvis hun kan få demokraterne med på ideen om at vælte speakeren.
»Spørgsmålet er nu, hvad gør demokraterne og mindretalslederen i Huset, Hakeem Jeffries? Laver de analysen, at de kan arbejde med Mike Johnson, så skal han formentlig rimelig hurtigt ud og vise det,« siger Anders Agner.
»Men hvis demokraterne i stedet laver analysen, at det er bedre for dem at få kastet republikanerne ud i et kaos, der minder om det, der førte til valget af Mike Johnson med ugers interne stridigheder, så kan de måske finde på at vælte ham,« siger Anders Agner.
Med omkring et halvt år inden det amerikanske præsidentvalg, hvor der også samtidig er valg til både Senatet og Repræsentanternes Hus, er det en klar overvejelse, demokraterne gør sig netop nu.
Men det er langt fra det eneste drama netop nu, fortæller Anders Agner.
»En stor ubekendt lige nu er Trump. Hvad siger han til Mike Johnson? Bakker han op om ham?« spørger Anders Agner.
»Han kan gøre den politiske tilværelse for Mike Johnson meget svær.«
Hjælpepakken til Ukraine på over 400 milliarder kroner er endnu ikke endeligt godkendt. Den skal først stemmes igennem i Senatet, inden den lander til underskrift hos præsident Biden.
Begge dele anses for at være en formssag.
