To russiske efterretningschefer bliver nu ramt af sanktioner fra EU. Også den tjetjenske præsident er på EUs sanktionsliste.

EU: To russiske efterretningschefer kommer nu på EUs sorte liste. De nye EU-sanktioner rammer Alexander Bortnikov, leder af den føderale efterretningstjeneste FSB, der erstattede sovjettidens KGB, og Mikhail Fradkov, leder af Ruslands internationale efterretningstjeneste.

EU begrunder sanktionerne mod de to spionchefer med, at de »har været involveret i udformningen af den del af den russiske regerings politik, der truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed«.

I alt 15 personer og 18 firmaer og organisationer optræder på EUs udvidede sanktionsliste. Også den tjetjenske præsident, Ramzam Kadyrov, er på sanktonslisten, hvor der står, at den tjetjenske præsident har fremsat »erklæringer til støtte for den ulovlige indlemmelse af Krim og til støtte for den væbnede opstand i Ukraine«.

Den selvudnævnte leder af Donetsk-regionen i Ukraine, Pavel Gubarev, er ligeledes med på EUs nye sanktionsliste, da han ifølge EU har anmodet om russisk intervention i det østlige Ukraine.

»På trods af at han er blevet arresteret for at true Ukraines territoriale integritet og efterfølgende løsladt, har han fortsat spillet en fremtrædende rolle i separatistiske aktiviteter, hvorved han underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed,« lyder begrundelsen.

Sanktionerne retter sig desuden mod Ruslands adgang til EUs finansielle marked, eksport af våben og udstyr til våbenfremstilling og af teknologi til den russiske energisektor.

Handelshavnene Sevastopol og Kerch er yderligere røget på sanktionslisten, da ejerskabet af havnene ifølge EU er blevet overdraget i strid med ukrainsk lov i forbindelse med Krimhalvøens løsrivelse fra Ukraine.

Fredag bakkede alle partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten op om EUs planer om at stramme tommelskruerne mod Rusland yderligere.

»Det her er et wake up-call for Rusland, ligesom nedskydningen af det malaysiske fly har været for EU, og et signal om, at nu må det stoppe. Det kan ikke passe, at man i 2014 i Europa kan skyde et passagerfly ned og så ikke efterfølgende give adgang til stedet. Nu er nok nok, og her er Putins chance for at komme ud på den rigtige side,« sagde udenrigsminister Martin Lidegaard (R), efter han fredag orienterede Udenrigspolitisk Nævn og Folketingets Europaudvalg om de nye sanktioner.