Det er ikke småting, Alexis Tsipras og resten af hans regering skal have trumfet igennem i det græske parlament, hvis Grækenland vil opnå støtte til en tredje hjælpepakke.
Således har eurozonens finansministre samlet et dokument med en liste på 12 punkter, som man ønsker, at Grækenland får reformeret, før en hjælpepakke kan komme på tale.
Samtidig slog Finlands finansminister Alexander Stubb søndag eftermiddag fast, at der er sat en deadline til onsdag den 15. juli, hvor grækerne skal have gennemført lovændringerne.
I øjeblikket kigger eurozonens 19 stats- og regeringsledere - herunder græske Alexis Tsipras - i øjeblikket nærmere på finansministrenes udspil til Grækenland.
Ifølge flere internationale medier, heriblandt amerikanske Politico, er det følgende 12 punkter, eurogruppen ønsker at se Grækenland handle på:
- En strømlining af momssystemet.
- Udvidelse af skattegrundlaget.
- Et bæredygtigt pensionsystem.
- Ændre regler for sagsanlæg .
- Sikre uafhængighed for det nationale statistikbureau, ELSTAT.
- Fuld implementering af automatiske budgetnedskæringer.
- Efterlevelse af EU-regelsæt om genopretning og afvikling af banker.
- Privatisering af elnetværket.
- Tage hånd om forfaldne lån.
- Sikring af uafhængighed til den organisation, der håndterer privatisering.
- Afpolitisering af den græske administration.
- Lade kreditorerne, IMF, ECB og EU-Kommissionen få adgang til at vende tilbage til Athen.
Tsipras og co. skal som nævnt have godkendt punkterne i det græske parlament allerede onsdag, men til trods for den meget korte deadline var Alexander Stubb fortrøstningsfuld efter finansministrenes møde.
»Hele pakken skal godkendes af både den græske regering og det græske parlament, og dernæst vil vi se nærmere på det,« siger Alexander Stubb.
Han tilføjer, at man har »gjort store fremskridt«:
»I mine øjne har vi sendt en god og ambitiøs plan videre til statslederne,« siger Alexander Stubb.
På baggrund af finansministrenes anbefalinger mødes de 19 eurolandes stats- og regeringschefer søndag eftermiddag og aften for at beslutte, om grækerne kan få endnu en hjælpepakke til en værdi af mindst 400 milliarder kroner over de næste tre år og undgå statsbankerot og et exit fra euroen.
Ifølge Reuters hedder det direkte, at der på arbejdsmarkedet skal foretages strenge revurderinger af overenskomstforhandlinger, kampskridt og kollektive afskedigelser. Det hedder videre, at ændringerne skal bygge på international og europæisk praksis.
Blandt andre hovedpunkter fra dokumentet kan nævnes, hvad der betegnes som ambitiøse pensionsreformer. Det har allerede været fremme, at pensionsalderen i Grækenland skal op til 67 år.
Samtidig skal privatiseringsreformer sætte skub i investeringer. Det gælder for eksempel privatisering af el-transmissionsnettet.
Ifølge dokumentet skal privatiseringer styrkes markant, og der skal udarbejdes en plan, for hvordan privatiseringen styres.
Til det formål skal der nedsættes en arbejdsgruppe med Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank og EU-kommissionen, som skal komme med forslag til gennemførelsen.
Sammen med indgrebene på arbejdsmarkedet vil det formentlig være punkter, som grækerne i bred almindelighed vil have svært ved at sluge, fordi det ifølge avisen The Guardian vil blive set som tegn på, at eurolandene får øget indflydelse på de interne græske forhold.
Blandt de tiltag, der ifølge dokumentet også skal gennemføres, er ændringer i den græske detailhandel. Her skal der indføres søndagsåbent, og samtidig skal apotekernes ejerforhold ændres.
