Den ellers private og intime begravelsesceremoni for Whitnet Houstons datter, blev alt andet end fredelig.

Lørdag sagde familie og venner farvel til den blot 22 år gamle Bobbi Kristina Brown, der døde 26. juli, ved en ceremoni i den amerikanske by Alpharetta. Men inden kisten med den unge afdøde kvinde blev kørt  væk, udviklede tingene sig til kaoslignende tilstande inde i kirkerummet.

Øjenvidner fortæller det til amerikanske medie TMZ, at søsteren til Bobbi Kristinas far, Leolah Brown, pludselig kom med upassende tilråb i kirken.

Optrinnet skete kort før, Bobbi Kristina Browns tante, der er gift med Whitney Houstons bror, Gary, tog ordet for at holde en tale. Leolah Brown blev straks efter eskorteret ud af kirken, hvor flere mobilkameraer fangede fasteren, der ikke var færdig med at komme med beskyldninger mod tanten Pat Houston.

- Whitney Houston vil hjemsøge Pat Houston fra sin grav, lød det blandt andet fra Leolah Brown, der lovede den opstillede presse, at hun nok skal give interviews, der kan kaste lys over, hvad Pat Houston i virkeligheden er for et menneske.

Eftersigende handler fasterens frustration blandt andet familiens interne opgør om, hvem der skal arve Bobbi Kristina Browns formue, som hun har arvet efter sin mor Whitnet Houston, der døde i 2012. Formuen skulle være på omkring 130 millioner dollar.