Den ene dag følte femårige Elisabeth Spencer fra England sig lidt sløj, den næste dag faldt hun om og blev hastet til hospitalet, hvor hun blev lagt i koma. Efter få dage døde hun.

Det er hjerteskærende at se billeder af den lille lyshåret pige Elisabeth Spencer, der døde af en sjælden sygdom, der angreb hendes immunforsvar i slutningen af november sidste år.

Det lignede mest af alt influenzalignende symptomer, da femårige Elisabeth Spencer fra det sydøstlige England en dag i november begyndte at få feber og ondt i hovedet.

Moderen til den femårige pige troede, at hendes datter havde fået en forkølelse eller influenza.

Dagen efter virkede det til at gå bedre med pigen, og de besøgte sammen et museum, og senere skulle de møde julemanden til et tidligt julearrangement.

Men den aften havde Elizabeth Spencer svært ved at sove. Hun vågnede op, hostede og havde igen feber. Meget tidligt om morgenen vågnede hun igen og havde nu svært ved at trække vejret.

Moderen skyndte sig til hospitalet med sin datter, der var for svag til at gå, i armene.

Elisabeth Spencer blev hurtigt lagt i koma på hospitalets intensive afdeling.

Det viste sig at den lille pige havde fået en sjælden sygdom, som satte hendes immunforsvar på overarbejde. Kroppen forsøgte at få bugt med den forkølelse, som hun oprindeligt havde fået, i så voldsom en grad, at flere af hendes krops organer slog ud og blodforsyningen svigtede.

Lægerne kæmpede for at redde hendes liv, men efter 17 dage i koma gik hun bort.

Lægerne kæmpede en desperat kamp for at redde lille Elisabeths liv. Desværre kunne de til sidst intet stille op. Her ligger hun i koma få dage før sin død.
Lægerne kæmpede en desperat kamp for at redde lille Elisabeths liv. Desværre kunne de til sidst intet stille op. Her ligger hun i koma få dage før sin død.
Vis mere

Pigens mor beskriver sin datter som en særdeles glad lille pige, som var venlig, fuld af energi og eventyrlysten. Hun snakkede meget, grinte næsten altid og så havde hun en drøm om at blive dyrepasser.

Til det engelske nyhedssite Mirror fortæller moderen også, at det var de værste og mest hjerteskærende dage at se hendes datter sådan.

»Om morgenen troede jeg, hun havde en influenza, og om aftenen fik jeg at vide, at hun sandsynligvis ikke ville klare den,« siger moderen, Natalia Spencer.

Elisabeth Spencer døde den 23. november sidste år.

Nu forsøger hendes mor at bearbejde sorgen ved at samle penge ind til forskning af sygdommen. Derfor vil hun nu vandre langs hele den britiske kystlinje, fordi Elisabeth elskede at være ved havet.

På Valentins dag begynder hun sin vandring. Hun starter ved Durdle Dore i Dorset, fordi det var den sidste strand mor og datter besøgte sammen. Elisabeth Spencer regner med at have tilbagelagt de næsten 10.000 kilometer i begyndelsen af december  omkring den første årsdag for datterens død.