Fidel Castro, Daniel Ortega og andre af Muammar Gaddafis venstreorienterede allierede i Latinamerika holder indtil videre fast i solidariteten med den hårdt pressede libyske leder.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mens den internationale kritik hagler ned over den libyske leder Muammar Gaddafi, kan den hårdt trængte nordafrikanske despot finde trøst hos sine venstreorienterede kammerater i Latinamerika, skriver b.dk.Cubas store landsfader, Fidel Castro, siger, at det er for tidligt at kritisere Gaddafi, og advarer mod, at oprøret meget vel kan være et forspil til en NATO-intervention i Libyen.
Nicaraguas venstresnoede præsident, Daniel Ortega, går et stort skridt videre i sin støtte til Gaddafi. Ortega siger, at han har ringet til Gaddafi for at udtrykke sin solidaritet i "disse tider med spændte forhold."
- Der plyndres forretninger nu, der er ødelæggelser. Det er forfærdeligt, siger præsident Ortega til nicaraguansk statsradio.
Mens Venezuelas omstridte leder, Hugo Chavez, ifølge nyhedsbureauet AP indtil videre selv har været tavs, har hans udenrigsminister ringet til sin libyske modpart for at udtrykke håb om, at Libyen kan finde "en fredelig løsning på dets problemer" og "uden intervention fra imperialismen, hvis interesser i regionen på det seneste er blevet påvirket,"
Båndene mellem Venezuelas Hugo Chavez og Moammar Gaddafi er angiveligt meget tætte, og det forklarer, hvorfor der for to dage siden rygtedes, at Gaddafi var flygtet over til latinamerikanske kammerat.
Kun fra Bolivia, hvor den venstreorienterede præsident, Evo Morales, er ved magten, har regeringen antydningsvis lagt afstand til det libyske regimes brutalitet. I en erklæring udtrykker den bolivianske regering bekymring over "de beklagelige tab af mange menneskeliv" og opfordrer begge parter i Libyen til at finde en fredelig løsning.
Gaddafis menneskerettighedspris
Åndsfællesskabet mellem Moammar Gaddafi fra det nordafrikanske, muslimske Libyen og Latinamerikas mere eller mindre marxistiske præsidenter, hænger sammen med den ideologi - en blanding af marxisme og islamisme - som var grundlaget for Gaddafis revolutionære magtovertagelse tilbage i 1969.
I årenes løb har Gaddafi gjort et nummer ud af at belønne sine røde venner i Sydamerika med sin egen selvbestaltede menneskerettighedspris, Moammar Gaddafi International Human Rights Prize. Både Castro, Ortega, Chavez and Evo Morales fra Bolivia har fået prisen. En anden fællesmærkesag er Gaddafis og hans sydamerikanske kammeraters kritik af USAs udenrigspolitik.
Som Fidel Castro understreger i sin støtteerklæring til Gaddafi:
- USAs regering er slet ikke bekymret over freden i Libyen, ogden vil ikke tøve med at giev NATO ordre til at invadere dette rige land. Måske er det et spørgsmål om timer eller meget få dage.
