En menneskejagt er i gang for at finde et britisk gidsel i Syrien, som befinder sig i 'Johns' koldblodige hænder.

Efter halshugningen af endnu et gidsel, David Haines, i weekenden, har IS offentliggjort billeder af den britiske nødhjælpsarbejder Alan Henning i orange fangedragt. Han menes er være det næste gidsel, som IS planlægger at henrette for rullende kameraer.

Derfor er førsteprioriteten for britiske specialstyrker at bringe den 47-årige taxachauffør fra Manchester hjem i sikkerhed.



Briten menes at befinde sig i tunneller under Raqqa i det nordlige Syrien. Her bliver han formentlig holdt fanget sammen med andre gidsler, hvor jihadisten 'John' vogter over dem.

Ifølge den britiske premierminister David Cameron gør britisk militær alt hvad de kan, for at finde frem til netop 'John' i håb om, at de kan stoppe ham i at henrette det fjerde gidsel.

Briterne har også sendt ubemandede droner af sted, der har som mål at ramme personer fra Islamisk Stat.

Alan Henning tog til Syrien med håb om at hjælpe flygtninge og udføre frivilligt arbejde. Han blev kidnappet, mens han arbejdede i en lejr, der skulle hjælpe disse flygtninge.