De spanske myndigheder har lørdag anholdt fire mænd, der angiveligt er tilknyttet en terrorcelle. Anholdelserne blev foretaget i den spanske provins Ceuta, skriver CNN.

Jorge Fernandez Diaz, den spanske indenrigsminister, oplyser, at det er to brødrepar, man har anholdt. Han siger desuden, at de anholdte, der er spanske statsborgere og af marokkansk oprindelse, er stærkt radikaliserede og har trænet i at bruge våben.

»De var villige til at udføre et angreb,« siger Jorge Fernandez Diaz til CNN.

BNB