En foreløbig obduktionsrapport viser nu, hvad der højst sandsynligt skete, da den 17-årige Lisa Holm blev dræbt i en lade i det sydvestlige Sverige forrige måned.

Selvom svensk politiet venter på, at den endelige obduktionsrapport er udarbejdet, før de melder noget ud til offentligheden, bekræfter kriminalkommissær for politiet i Skövde Lars Johansson over for Expressen, at Lisa Holm ikke har påført skader på sig selv.

»Vi har modtaget den foreløbig indikation af dødsårsagen. Vi afventer stadig den endelige obduktionsrapport, men hun døde af noget, en anden har gjort mod hende. Den nøjagtige dødsårsag vil jeg ikke udpege,« siger han.

Læs også:

Sagen om den 17-årige Lisa Holms forsvinden har haft Sverige på den anden ende. Hun forsvandt søndag den 7. juni, efter hun havde fået fri fra arbejde og skrev til sine forældre, at hun var på vej hjem.

Men hun dukkede aldrig op. I stedet fandt man hendes knallert stående foran den café, hun arbejdede på. Med nøglerne siddende i tændingen.

Fem dage efter blev hun fundet død i en lade i den lille by Blomberg i det sydlige Sverige.

En lade ved en gård, som svensk politi nu bekræfter, at den 35-årige hovedmistænkte, en litauiske gæstearbejder, havde adgang til gennem sit arbejde.

»Gården tilhører den virksomhed, han var ansat ved, så der er ikke noget mærkeligt ved, at hun blev fundet der,« siger Lars Johansson.

Læs også:

Efter den unge kvinde blev fundet liggende dræbt i laden, anholdt svensk politi to litauiske brødre og den ældste brors kone og sigtede dem for henholdsvis drab og for at have haft kendskab til drabet og dækket over gerningsmændene.

Konen og den yngste bror er senere blevet løsladt, mens den ældste bror fortsat sidder varetægtsfængslet - mistænkt for at have dræbt Lisa Holm.

I løbet af drabsefterforskningen, har svensk politi indtil videre afhørt 400 personer og modtaget op mod 900 henvendelser.

»Vi arbejder naturligvis bredt og låser os ikke fast på noget. Men lige nu går det meste af arbejdet på manden, der sidder varetægtsfængslet på mistanke om at have begået drabet,« siger Lars Johansson til Expressen.

Læs også: