De norske børnemyndigheder er kommet i strid modvind. Gennem 20 år har de benyttet en psykiater som ekspert i tvangsfjernelser. Og psykiateren downloadede samtidig tusindvis af børnepornobilleder og -film. Norge kan blive tvunget til at undersøge hundredvis af sager. Norsk mor får asyl i Polen.
Inez Arnesen fik besøg af de norske børnemyndigheder i september 2013.
Den slags går sjældent godt, og i hendes tilfælde gik det helt galt. Hun blev anholdt og sat i en celle, og hendes fire børn blev tvangsfjernet. Årsagen var, at hun i et enkelt tilfælde havde gjort noget, som er ulovligt i Norge – hun havde slået et af sine børn, som hun forklarer BBC i en dokumentarudsendelse.
Hun gjorde det, fordi to af børnene sloges. »Jeg gav ham et klaps, fordi han skulle give slip på sin søster. Det var forkert af mig, men det gjorde ondt på hende,« siger Inez Arnesen.
Retten frifandt Arnesen, men to af børnene forblev tvangsfjernet, blandt andet fordi en af eksperterne – en 56-årig børnepsykiater – talte for det.
Børneporno
Psykiateren var i 20 år en førende sagkyndig i norske tvangsfjernelsessager, og han var også i 20 år noget helt andet. Han var afhængig af børneporno. Han downloadede over årene 200.000 børnepornobilleder og 12.000 film, og i april i år faldt hammeren så.
Psykiateren fik 22 måneders fængsel for sin børnopornomani, og det norske svar på Sundhedsstyrelsen fratog ham retten til at praktisere. Hvad nu?
Foreløbigt er Inez Arnesen blevet genforenet med sine børn, oplyser BBC, men det er formentligt kun begyndelsen på, hvad der kan blive et norsk mareridt.
For det norske børne- og ligestillingsministerium besluttede i sidste måned at undersøge alle de tvangsfjernelsessager, som børnepornopsykiateren har haft del i, og opfordrer kommunerne til at gøre det samme, skriver Aftenposten.
Det er uvist, hvor mange sager det drejer sig om, men psykiateren oplyste selv for ti år siden, at han dengang havde været sagkyndig i 50-75 sager. Psykiateren blev sidenhen medlem af Barnesagkyndigkommissionen, som er øverste faglige instans, og som hvert år behandler 750 sager.
Herunder en forkortet version af BBCs dokumentarfilm
»Begær«
Det er ikke første gang, at de norske børnemyndigheder – Barnevernet – er i modvind, men børnepornosagen er værre end andre sager, og det af to grunde: Den bliver kørt af BBC og BBC Worldwide, et internationalt og estimeret medie, som hænger Norge til tørre verden rundt; og den rummer et letforståeligt, nærmest tabloidt udgangspunkt: At en mand, som brugte sin karriere på at fjerne børn, selv indirekte misbrugte børn.
Som kritikerne siger: Hvis en mand downloader 200.000 børnepornobilleder og 12.000 videofilm, kan han umuligt empatisere med børn, og dermed har han været dybt inhabil i alle de sager, han behandlede.
I straffesagen mod psykiateren kom dommeren ind på det samme, som BBC har beskrevet, og hun undrede sig over, at psykiateren først fortrød sine handlinger, efter at han blev pågrebet. Dommeren skrev:
»I retten har han forklaret, at han ikke mente, at han gjorde ondt på børnene, for han tog ikke del i produktionen (af børneporno, red.). Retten betragter det som skærpende, at en person med særlig sagkundskab i børns velfærd først nu hævder at være blevet klar over, at han groft har krænket de pågældende børn. Retten betragter det videre som skærpende, at en sagkyndig, der antages at være børn og unges beskytter, prioriteter sin egen tilfredsstillelse og sit eget begær.«
Hans egne børn
De norske medier omtalte i april dommen over psykiateren, men kritikere mener, at de har forsømt at koble dommen sammen med psykiaterens rolle i de mange tvangsfjernelsessager, og derfor gik blandt andre Inez Arnesen til BBC.
Hun undrer sig over, at norske medier eksempelvis har tiet om psykiaterens egne to børn. Han adopterede for år tilbage to børn og stod frem i medierne og fortalte om dette. Familieretten har trods børnepornodommen besluttet, at børnene skal blive hos ham. Det modsatte vil være udtryk for »moralsk panik«, som en ekspert sagde i retten.
»Jeg kan ikke finde ord for, hvor rasende jeg er over det,« siger Inez Arnesen til BBC. »Jeg kender så mange familier, som har fået børn fjernet for meget mindre end det.«
Norske kommentatorer har omvendt anklaget BBC for ikke at stille kritiske spørgsmål til forældre som Inez Arnesen og for at lade sig spænde for en religiøs dagsorden – meget af den internationale kritik kommer fra kristelige organisationer – og de norske politikere har generelt tiet stille.
Den ansvarlige minister, Linda Helleland, har svaret med en kronik, hvor hun beskriver, hvor »stolt« hun er over Barnevernet.
Ministeren svarer ikke på anklagerne i den konkrete sag, men – skriver hun – »jeg håber, at vi en dag kan høre historierne om alt det gode, som Barnevernet gør hver dag for at beskytte børn.«
Poul Høi er Berlingskes korrespondent i Storbritannien
