En fransk teenager på 16 år var så vred på sin spansklærer, at han stak vedkommende ihjel midt i en time i gymnasiet på en skole i det sydvestlige Frankrig onsdag.

Den 52-årige lærer var i gang med at undervise en klasse i kystbyen Saint-Jean-de-Luz, da den 16-årige angreb hende med en kniv, siger anklageren.

»Jeg så ham ikke rejse sig, men jeg så ham foran læreren,« sagde en klassekammerat ved navn Ines på 16 år til reportere. Det skriver AFP.

»Han var meget rolig. Han kom tættere på hende og stak en stor kniv ind i hendes bryst uden at sige et ord.«

Det var på den katolske skole Saint-Thomas d'Aquin i Saint-Jean-de-Luz i det sydvestlige Frankrig, at drabet skete.
Det var på den katolske skole Saint-Thomas d'Aquin i Saint-Jean-de-Luz i det sydvestlige Frankrig, at drabet skete. Foto: GAIZKA IROZ
Vis mere

Læreren fik hjælp på stedet, men anklageren i Bayonne fortalte AFP, at hun døde af sårene.

En mordundersøgelse er blevet sat i gang.

En kilde tæt på sagen siger, at da politiet ankom til stedet omkring klokken 9.50 om morgenen, var kniven taget fra angriberen, og de andre elever var blevet isoleret.

Han havde taget en kniv med et blad på ti centimeters længde med i skolen.

Rektoren for skolen Anne Bisagni-Faure taler til pressen.
Rektoren for skolen Anne Bisagni-Faure taler til pressen. Foto: GAIZKA IROZ
Vis mere

Eleven så ud til at have handlet i »et øjeblik af galskab«. Der var altså ikke tale om en »terrorist«, sagde kilden.

Ines, som overværede angrebet, sagde, at hun ikke rigtigt kendte teenageren.

»Vi var kun sammen i spansktimerne. Men der havde aldrig været problemer mellem ham og læreren før,« sagde hun.

Skolen, Saint-Thomas d'Aquin, er privat og katolsk.

Alle skoler blev bedt om at holde et minuts stilhed for hende torsdag klokken 15.