En person er styrtet i døden og ti andre er blevet såret i en kabelbaneulykke i Tyrkiet.

60 personer har siden ulykken været fanget i små gondoler højt over jorden, men søndag er tallet faldet.

Ulykken skete fredag eftermiddag, da en gondol på en kabelbane i den tyrkiske by Antalya kolliderede med en ødelagt mast. Det skriver Reuters.

En person faldt ud af gondolen, der blev slået åben som følge af kollisionen. Personen styrtede ifølge nyhedsbureauet AP i døden.

10 andre personer blev såret i ulykken, forlyder det.

Her er en pige blevet reddet ud af en af gondolerne efter ulykken.
Her er en pige blevet reddet ud af en af gondolerne efter ulykken. Foto: Antalya Governorship/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Udover de 60 personer, der har siddet fast fredag eftermiddag, sad flere andre fanget i deres gondoler mere end 16 timer efter ulykken.

112 andre, som befandt sig i gondolerne, da ulykken indtraf, har atter fået fast grund under fødderne.

Kabelbanen har i alt 36 gondoler med plads til seks personer i hver.

Den forbinder Antalya med et udsigtspunkt, hvor der skulle være en smuk udsigt over byen.