Rejsetiden med et SAS-fly fra London til Oslo blev pludselig meget længere for de mange passagerer. Årsagen var en fuld SAS-pilot.

Han havde aftenen før drukket sig en god promille på, og derfor blev han taget af den afgang, han skulle have været co-pilot på søndag kl. 07.20 fra London til Oslo.

- Han var synligt beruset og kaptajnen tog affære, siger Knut Morten Johansen, informationschef i SAS, til VG.no.

Ifølge lov om luftfart, så må man som pilot maksimalt have en promille på 0,2. SAS’s egne regler er strengere end det, da de kræver, at piloten otte timer inden afgang højst har 0,2 promille alkohol i blodet. Det blev altså ikke overholdt af co-piloten, og han er nu suspenderet.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Det er vigtigt at sige, at det skete i hans fritid, lagt fra lufthavn og fly. Det var aldrig meningen, at han skulle flyve noget fly den aften, men han overtrådte vores regler, og så var det ikke aktuelt at lade ham flyve, siger Knut Morten Johansen.

Informationschefen i SAS beklager, at de mange passagerer, der skulle have været til Oslo søndag morgen, måtte vente så længe. Han ved ikke, hvilken årsag der blev givet til de ventende rejsende, mens de sad i Heathrow lufthavn.

- Vi har ikke egne piloter i London, så vi måtte få nogle dertil fra Oslo. Derfor måtte vi også få tildelt en ny afgangstid i London, og der kan man komme til at vente meget længe, siger Knut Morten Johansen.

Knut Morten Johansen fortæller til VG, at det yderst sjældent sker, at reglerne bliver overtrådt. SAS har 700 flyafgange hver dag.