Mere end 1.800 mennesker meldes dræbt efter lørdagens kraftige og ødelæggende jordskælv i Nepal, og blandt dem en af Googles topchefer, Dan Fredinburg.

Det skriver hans lillesøster, Megan, på Fredinburgs egen Instagram-konto.

»Det er med stor sorg, at jeg kan informere alle jer, som elskede ham, at Dan under jordskælvet tidligere i dag fik store hovedskader og døde. Han var og er alt for os,« skriver hun.

Dan Fredinburg havde hos Google ansvaret for privatlivs-sikkerheden i selsskabets hemmelige udviklingsafdeling, Google X, og han er en af angiveligt 18 mennesker, der ifølge The Guardian er omkommet på verdens højeste bjerg, Mount Everest.

LÆS OGSÅ

jordskælv

LÆS OGSÅ

Herfra havde han, som kaldte sig selv for eventyrer, gennem de seneste uger delt billeder af sine oplevelser med sine følgere, som der var mange af. Selvom han var Google-chef, så var han også et kendt ansigt på de røde løbere, da han igennem en periode var kæreste med Hollywood-skuespillerinden Sophia Bush.

Også hun er helt knust, hvilket hun på sin Instagram-profil lod omverden vide.

»Der er ikke ord, der helt dækker det. I dag har jeg forsøgt at samle stumperne af mit hjerte, der er knækket i så utroligt små stykker. Jeg finder nok aldrig dem alle sammen igen. I dag mistede jeg, og så mange andre, en fantastisk ven.«

Sophia Bush
Sophia Bush Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere