GRÆKENLAND: Grækerne gav premierminister Alexis Tsipras det klare »nej«, som han ønskede. Nu er opgaven for den græske regering at opfylde løftet til befolkningen om straks at skaffe den nye aftale om milliardlån, der kan redde den akut nødlidende økonomi fra total kollaps.

»Hele Europa må stå sammen nu. Vi vil også stå sammen med de grækere, der stemte ja. Alle må nu arbejde sammen med Tsipras. Mange ting er ændret efter den her folkeafstemning, og befolkningerne må hjælpe hinanden med at stå op mod den politik, der ikke har virket,« sagde politibetjenten Dimitrios Iatrakis, der søndag nat var blandt de sidste festende og jublende grækere på Syntagma-pladsen foran parlamentet.

Den græske premierminister lovede i en tale efter midnat, at regeringen er klar til øjeblikkelig at tage kontakt til europæiske partnere for at indlede nye låneforhandlinger. Han vil tage resultatet af folkeafstemningen med sig og vise europæerne, at den græske befolkning nu har afvist nye hårde sparekrav, hvis der ikke er en klar vej til ny vækst og en vej ud den dybe økonomiske krise for Grækenland.

Vi ved, at der ikke er nogen lette løsninger, men der er fair og levedygtige løsninger så længe, at begge sider viser vilje,« lød det fra Tsipras.

»Vi har vist, at selv under de mest vanskelige betingelser kan demokrati ikke blive afpresset.«

Forud for folkeafstemningen lød vurderingen på en tæt afstemning men det endelige resultat blev klare 61,3 procent for »nej« til det økonomiske forhandlingsudspil, som europartnerne fremlagde for lidt over en uge siden. Det udløste nattefesten i Athens centrum, men også nogle af deltagerne var klar over, at »sejren« ikke kan tvinge landets långivere til bøje sig for de græske krav.

»Jeg synes personligt, at befolkningens stemme giver god mening og tror, at det vil stille regeringen bedre i forhandlinger. På samme tid kan det måske skabe vrede i Europa,« siger skulptøren Kleio, der har støttet regeringspartiet Syriza i en årrække, også da det for blot få år siden var »helt lille«.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville blive så stort, og jeg har ikke altid været enig i alt, men nu synes jeg, at partiet står for det rigtige. Vi bliver nødt til at reagere mod, at det bare ser ud til at gå nedad og nedad for os uden nogen form for udvikling.«

EUs og især eurozonens reaktion på folkeafstemningen bliver nu helt afgørende for den græske økonomi. Fra flere sider forlyder det, at de lukkede banker kan løbe tør for kontanter i løbet af få timer eller højst nogle få dage, så grækerne ikke engang kan trække deres »ration« på omkring 500 kroner fra hæveautomaterne foran de kriselukkede banker.

Nogle taler om, at kun en tilbagevenden til den græske drakma kan redde situationen, men andre påpeger, at et farvel til euroen vil have enorme konsekvenser for den græske økonomi. Usikkerheden kan også få stor indflydelse på euroen som sådan. I dag vil den tyske forbundskansler Angela Merkel rejse til Frankrig for at møde præsident Francois Hollande og drøfte situationen, mens der er indkaldt til ekstraordinært møde for eurozonen tirsdag.

De foreløbige reaktioner fra Tyskland, der har bidraget med klart størst økonomisk hjælp til Grækenland, har været afvisende over for, at folkeafstemningen skulle stille grækerne bedre i forhandlingerne.

»Med afvisningen af eurozonen betingelser er det svært at se forhandlinger omkring et milliardprogram,« sagde den tyske økonomiminister Sigmar Gabriel ifølge det græske nyhedssite Ekathimerini.

Den tyske formand for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, sagde, at eurozonen må overveje et »humanitært hjælpeprogram for Grækenland«, mens den græske regering må komme med »meningsfulde og konstruktive« forslag for at afværge dramatiske konsekvenser.

Det italienske medlem af Europa-Parlamentet Dario Tamburrano var i nat på Syntagma-pladsen i Athen.

»Jeg ville ikke gå glip af det her historiske øjeblik. Jeg er her for at støtte grækerne,« sagde han til Berlingske og erklærede, at han i dag vil møde frem i Europa-Parlamentet med et græsk flag.

Som valgt for den italienske »Fem Stjerne Bevægelse« er Tamburrano en del af den protestbølge fra højre og venstre, der skyller ind over Europa i mange forskellige udformninger, og som også det græske Syriza-parti er et eksempel på.

»Hidtil har Europa-Parlamentets flertal uden videre stemt for den nedskæringspolitik, som nogle regeringschefer har ønsket. Det vil parlamentet nok blive ved med, som det ser ud nu, men jeg er spændt på, hvad man vil sige, og hvad reaktionen vil være på det her,« sagde Tamburrano.