ATHEN/BRUXELLES: Et flertal af grækerne stemte søndag »nej« til reformkravene fra de internationale kreditorer, og dermed er det højst usikkert, om Grækenland kan blive i euroen. De græske banker får nu meget svært ved at åbne normalt igen, og finansmarkederne vil sandsynligvis også reagere negativt mandag, skriver B.dk.
Klokken 21.30 var 65 procent af stemmerne optalt, og de fordelte sig med 61 procent, der havde stemt »nej« mod 39 procent, der havde stemt »ja«.
»Vores regering kan nu fortsætte forhandlingerne (med kreditorerne, red.) med et meget stærkt kort på hånden,« sagde Grækenlands arbejdsminister Panos Skourletis allerede sejrsikkert ifølge den britiske avis The Guardian, da halvdelen af stemmerne var talt op kl. 21 dansk tid.
Men selv om »nej«-festen brød løs i Athen søndag aften, er der ingen grund til at glæde sig for grækerne, som sandsynligvis går endnu hårdere tider i møde.
»Ved et »nej« har jeg svært ved at se, at Grækenland kan blive i euroen, som også flere toneangivende europæiske politikere har givet udtryk for. Men inden det står klart, kan pengeautomaterne løbe tør for penge i Grækenland, og det kan føre til uroligheder. Hvis Grækenland skal kunne betale pensioner og offentlige lønninger, tror jeg, at landet bliver nødt til at genindføre drakmer,« siger Pieter Cleppe, der er chef for tænketanken Open Europes Bruxelles-kontor ifølge B.dk.
Nikos Demertzis, der leder et center for samfundsforskning på Athen Universitet, er endnu mere bekymret. Hvis der ikke straks kommer gang i forhandlingerne om en ny hjælpepakke med de øvrige eurolande, som kan give Den Europæiske Centralbank (ECB) mulighed for at forhindre det græske banksystem i et kollaps, så kan det værste scenarie true.
»Der vil ske et totalt kollaps. Folk vil gøre alt for at få deres penge ud ad bankerne. Der vil ikke være nogen penge, og regeringen kan ikke gøre noget. Hvis vi ryger ud af euroen, vil indførelse af en ny valuta tage tid. Det vil betyde et limbo, hvor ingen kan vide, hvad der vil ske med uroligheder, et sort marked og smugleri. Det er et af de mest afgørende øjeblikke siden 2. verdenskrig,« siger han.
Men med et »nej« venter der nogle uhyre svære forhandlinger med de øvrige eurolande. Grækenland skal nu officielt bede om en helt ny hjælpepakke, fordi det eksisterende hjælpeprogram udløb ved udgangen af juni. De andre eurolande skal så gå med til overhovedet at forhandle.
Og ifølge EU-eksperten Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre er det uhyre vigtigt, at der hurtigt kommer gang i de forhandlinger, selv om tilliden til den græske regering blandt de øvrige eurolande er helt i bund.
»Et kompromis er både i Grækenland og Europas interesse af såvel økonomiske som politiske årsager. Det er nødvendigt at forhandle videre, for man kan desværre ikke udelukke, at tingene kommer ud af kontrol, og Grækenland så kan ende med at blive politisk ustabilt,« siger han med reference til Grækenlands tumultariske historie, hvor militærdiktaturet sad på magten indtil 1974.
Den græske regering annoncerede allerede søndag, at den var klar til at genoptage forhandlingerne i Bruxelles mandag, men klokken 21.30 var der stadig ikke kommet noget svar fra Bruxelles.
Til gengæld står styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB) med sikkerhed over for en meget svær beslutning, når det senest i løbet af mandagen skal beslutte, om den livsvigtige adgang til nødlikviditet for de græske banker skal fastholdes uændret. Uden adgang til denne nødlikviditet er der stor risiko for, at de allerede lukkede græske banker risikerer et decideret krak.
Pieter Cleppe vurderer, at ECB også kan få behov for at sikre fysiske pengesedler i de græske pengeautomater for at undgå, at krisen i Grækenland udvikler sig med voldsomme uroligheder. Han mener dog, at ECB får svært ved at strække sit mandat til at hjælpe de græske banker, hvis der ikke er udsigt til en ny hjælpepakke fra de øvrige eurolande, og det er der umiddelbart ikke, ifølge Cleppe.
Søndag sagde det franske medlem af ECBs ledelse, Benoît Cœuré, under en konference i franske Aix-en-Provence ifølge Reuters, at ECB er klar til at gøre mere, »hvis der er behov for det,« samt at ECB »vil finde de nødvendige instrumenter.«
Den franske økonomiminister, Emmanuel Macron, sagde ved samme konference, at uanset udfaldet af afstemningen, burde de politiske diskussioner begynde mandag. Tysklands kansler, Angela Merkel, meddelte søndag, at hun flyver til Paris mandag aften for at diskutere situationen i Grækenland med Frankrigs præsident, François Hollande.
Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der leder EU-topmøderne, sendte allerede formildende toner fredag aften. Her sagde han i et interview med Politico.eu, at EU vil se på muligheder for at »holde dem indenfor« euroen, også selv om det krævede, at man skulle tænke i helt nye baner.
