____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Politiet i Michigan gjorde mandag en uhyggeligt makabert fund, da en bare 18-årig pige, der var gravid i 8. måned, blev fundet kvalt i bagagerummet af en bil, mens hendes kæreste blev fundet i park med hovedet skåret af. Det skriver Associated Press.

Den 18-årige Brooke Slocum var holdt fanget i den 31-årige Brady Oestrikes hjem, før hun blev dræbt og smidt om bag i bilen, fortæller Michigan Police. Hendes ufødte datter døde også.

Politiet fortæller, at de fandt den 25-årige kærestes krop i parken, dagen inden de fandt pigen, men de mangler stadig at lokalisere det afskårne hoved.

Parret havde mødtes med Brady Oestrike igennem det amerikanske sociale medie Craigslist, hvor de havde aftalt, at skulle den 18-årige skulle have sex med Oestrike, mens kæresten kiggede på.



Det var også igennem Craigslist, at politiet fandt frem til Oestrike, efter kæresteparret var meldt savnet. Inden politiet nåede at fange ham, stak han af i sin bil, men kørte galt og skød efterfølgende sig selv. Da politiet nåede frem til bilen, fandt de så liget af den 18-årige.

Politiet har nu ransaget morderens hjem, og betjente beskrev det som et 'helvede'.

Derudover beslaglagde politiet over 400 objekter, blandt andet pistoler, ammunition, knive og ejendele fra det dræbte kærestepar.