Advarsel: Meget mærkværdige billeder

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er ikke usædvanligt at høre en kat hvæse og hoste for at kaste en lille hårbolle op. Men jo større kat, jo mere pels og jo større hårbolle. Det måtte den 180 kilo tunge tiger Ty sande. Tigerens hårbolle var til sidst så stor, at han ikke selv kunne hoste sin hårbolle op. Derfor måtte Ty igennem en større operation, der afslørede at en hårbolle på hele to kilo havde sat sig fast i den sibiriske tigers mave.

Den 17-årige tiger havde i gennem en længere periode ikke rigtig spist noget. Og det var det, der alarmerede Vernon Yates, der bestyrer 'Wildlife Rescue and Rehabilitation' i Florida, hvor Ty og 19 andre tigere bliver passet, om, at der var noget helt galt med den store kat. Gennem flere dage måtte Vernon Yates håndfodre Ty. Men tigeren kunne højst spise to-tre kilo kød om dagen i modsætning til de fem-seks kilo, den store kat normalt plejede at spise.

Her er Tys operation i fuld gang. 
Her er Tys operation i fuld gang.  Foto: James Judge
Vis mere


Vernon Yates tog derfor til sidst Ty til dyrlægen. Men hverken røntgenbilleder eller ultralydsundersøgelser kunne forklare, hvad der var galt. Det var først, at dyrlægen Brian Luria foretog en kikkertundersøgelse af tigerens mave i mandags, at det gik op for dem, hvad der generede Ty.

- Det lignede en gigantisk bold af hår. Så jeg tog en prøve af det og kunne konstatere, at det rent faktisk var hår, fortæller Brian Luria ifølge tbo.com.

Ty har det i dag efter operationen rigtig godt igen.
Ty har det i dag efter operationen rigtig godt igen. Foto: James Judge
Vis mere


Et større hold af kirurger blev derfor tilkaldt til et hospital i byen Clearwater i Florida for at fjerne den store hårbolle. Et halvt dusin læger var med til at forberede tigerens operation på hospitalet, der egentlig mest er henvendt til operationer af katte og hunde. Men efter en to timer lang operation lykkedes det lægerne at få fjernet den basketball-store hårklump. Det forventes, at Ty ikke kommer til at mærke nogle bivirkninger efter operationen.

Den fire pund store hårbolle, hvilket svarer til omkring to kilo.
Den fire pund store hårbolle, hvilket svarer til omkring to kilo. Foto: James Judge
Vis mere


- Jeg er ekstremt taknemmelig for al den hjælp, vi har fået af lægerne, fortæller Vernon Yates, der nu har fået Ty hjem igen, og fortsætter:

- Denne kat betyder mere for mig end nogen anden kat, jeg har.